Leserbrief
„Havet skriger efter hjælp“
Havet skriger efter hjælp
Havet skriger efter hjælp
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Warum unterstützt Dänemark nicht die Landwirtschaft bei der Umstellung der Anbaumethoden, damit wir die Meeresumwelt und die Natur jetzt stärken können, fragt sich Nils Sjøberg, Mitglied der Radikalen Venstre im Regionsrat Süddänemark.
„Store dele af vores fjorbund og Lillebælt er blevet til flydende mudder. Det kan intet leve i“. Det konstaterer professor Mogens Flindt fra Syddansk Universitet.
Iltsvindet har bevæget sig op i Kattegat. Det dækker nu et område på størrelse med Sjælland.
Samtidig dokumenterer en ny rapport fra Aarhus Universitet, at det står værst til i det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord, Alssund og Det Sydfynske Øhav. Her lider ikke blot vandet nær bunden, men hele havet af kraftigt iltsvind efter et varmt efterår.
Vejret kan Folketinget ikke ændre. Men Folketinget kan – hvis det vil – fjerne kvælstof, fosfor og organisk stof fra spildevand og overløb. Stoppe al muslingeskrab og havbrug. Stoppe dupning af kemikalie fyldt mudder i havet. Og begrænse kvælstof i vandet som sætter gang i en voldsom vækst af alger, som slår liv ihjel.
„Vi kommer ikke uden om, at ændre dyrkningspraksis og braklægge jorden langs kyster og vandløb, da to tredjedele af kvælstoffet stammer fra landbruget.“ Det fastslog professor Stiig Markager og chefkonsulent Flemming Gertz fra landbrugetsforskningsråd SEGES begge ved et arrangementet, som jeg holdt om Lillebælt og vores fælles fjorde i Augustenborg for et år siden.
Her slog de også til lyd for, at regeringen bør tage initiativ til et internationalt samarbejde om at forbedre havmiljøet og begrænse næringsstoffer. Jeg har prøvet at gøre opmærksom på det før.
Ifølge regeringen er der mange penge i statskassen. Hvorfor så ikke hjælpe landbruget med en omlægning af dyrkningsmetoderne, så vi kan styrke havmiljøet og naturen nu?