Leserbrief

„Die Gravensteiner Schule verdient eine Aufwertung – das gilt auch für unsere Kinder“

Veröffentlicht Geändert
Die Partei Venstre sagt: Die Kommune sollte in den Volksschulen inspirierende Lernumgebungen für Kinder und verbesserte Arbeitsbedingungen für das Personal schaffen.

In ihrem Leserbrief gehen die Venstre-Mitglieder Jimmy Simonsen und Ingrid Johannsen darauf ein, dass die Gravensteiner Volksschule dringend eine Verbesserung benötigt, um das Bildungsniveau zu heben.

For snart fire år siden gik vi i Venstre til valg på et markant løft af skolerne. Det var – og er – absolut nødvendigt at forbedre forholdene i skolerne.

I 2023 bestod 18 pct. af kommunens afgangselever ikke enten dansk eller matematik, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Samtidig falder kommunens karaktergennemsnit, der konsekvent ligger lavere end landsgennemsnittet.

Det er derfor, vi i Venstre kæmpede for at få vores forslag fra for fire år siden igennem i byrådet. Også selvom flere andre partier – heriblandt Socialdemokratiet – ikke først syntes om vores forslag.

Ikke desto mindre har vi kæmpet for, at vores forslag blev til virkelighed i det, vi nu kender som Skolernes Årti. Med Skolernes Årti følger en stor tiårs-plan for renovering af skolerne samt mange penge og høje ambitioner.

Men planen må ikke blive et pynteæg – flot på ydersiden, men tomt indeni. Vi skal sikre de gode rammer ved at gennemføre en meget tiltrængt renovering af skolerne. Arbejdet med Nordborg Skole er i gang – og nu er turen kommet til Gråsten Skole.

Det er glædeligt at se, at Socialdemokratiet siden sidste valg er blevet enige med Venstre. Bedre sent end aldrig.

Men i Erik Lauritzens seneste markering på sin Facebook-profil savner vi noget substans. Socialdemokratiet taler blot om rammerne for skolerne – renoveringen. Han glemmer formålet – at give vores børn og unge den uddannelse, de fortjener. Vi kan ikke være tålt med det nuværende lave niveau på kommunens skoler.

Det handler ikke kun om at male vægge og skifte tage. Det handler om at skabe inspirerende rammer for børnenes læring og for de voksne, der hver dag løfter opgaven på skolerne.

Gråsten Skole bliver ikke bare opgraderet – den bliver fremtidssikret. Ved at tænke skolens bygninger sammen på en ny måde, skaber vi både bedre faglige miljøer og en stærkere identitet for hele området.

Men vi er langt fra i mål. Mange af kommunens andre skoler trænger stadig til en forbedring af forholdende – både for eleverne, for arbejdsvilkårene for lærere, pædagoger og teknisk personale samt i bygningerne. Venstre vil fortsætte arbejdet for, at vi løfter hele skoleområdet – ikke bare enkelte steder, men overalt i Sønderborg Kommune.

Vil vi nå målet om 77.000 indbyggere i 2030, skal vi være et attraktivt sted for børnefamilier. Det kræver gode skoler. Og det arbejde har Venstre tænkt sig at fortsætte – målrettet, seriøst og med børnene i centrum.

Vi ser frem til, at Gråsten Skole bliver næste vigtige kapitel i fortællingen om bedre skoler i hele Sønderborg Kommune.

Borgmesterkandidat Jimmy Simonsen og byrådsmedlem Ingrid Johannsen, Venstre

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.