Sport - Ritzau

Brøndbys kvinder møder Celtic i Champions League-kval

Brøndbys kvinder møder Celtic i Champions League-kval

Brøndbys kvinder møder Celtic i Champions League-kval

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Gjensidige Kvindeliga: HB Køge - Brøndby IF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby møder Celtic, og HB Køge skal op mod finske KuPs i Champions League-kvalifikationen.

Fodboldkvinderne fra HB Køge og Brøndby har fredag fået sine første modstandere i Champions League-kvalifikationen.

Mesterholdet HB Køge skal således op mod finske KuPs i sit første opgør, mens sølvvinderen Brøndby dyster mod Celtic fra Skotland.

Det blev afgjort ved en lodtrækning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i Nyon.

De danske hold skal besejre hver tre modstandere for at nå det lukrative gruppespil.

I første omgang gælder det i september et minislutspil på samme stadion, hvor der tre dage efter semifinalerne også spilles en finale om en plads i sidste kvalifikationsrunde.

For HB Køge betyder det, at hvis holdet slår KuPs, venter vinderen af et opgør mellem Klaksvik fra Færøerne og Spartak Subotica fra Serbien.

Brøndby skal op mod vinderen af et opgør mellem FC Minsk fra Belarus og norske Vålerenga, hvis Celtic bliver besejret.

Sidste kvalifikationsrunde inden gruppespillet afvikles mere traditionelt med et dobbeltopgør i oktober, inden gruppespillet går i gang i november. Lodtrækningen hertil foretages 15. september.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“