Sport - Ritzau

Boksebestyrelse frifindes i sag om brødres anklager

Boksebestyrelse frifindes i sag om brødres anklager

Boksebestyrelse frifindes i sag om brødres anklager

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Danske boksere kan kvalificere sig til OL Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bokseforbunds bestyrelse kendte ikke til tidligere træners påståede afpresning af brødre, vurderer komité.

Bestyrelsen i Dansk Bokse-Union (Dabu) kendte ikke noget til den tidligere landstræner Michael Ørholst påståede afpresning af de to brødre Nikolai og Sebastian Terteryan.

Sådan lyder det i en vurdering fra Danmarks Idrætsforbunds etiske komité.

I januar fortalte de to brødre til DR Sporten, at de følte sig udsat for "bøllemetoder" i deres jagt på at komme med til næste års OL i Paris.

Ud over at være tidligere landstræner er Michael Ørholst mangeårigt medlem af elitesektionen i Dabu. Det er elitesektionen, som varetager forberedelse og kvalifikation til de olympiske lege.

Ud over sin tilknytning til elitesektionen er Ørholst desuden medstifter og medejer af virksomheden Danish Boxing Promotion.

Som promotor har han ifølge brødrene Terteryan forsøgt at få dem i sin stald ved at få dem til at underskrive en hemmelig og uopsigelig promotorkontrakt af fem års varighed.

Ifølge Nikolai og Sebastian Terteryan ville det skade dem og deres karrierer, uanset om de skrev under eller ej.

De mener ikke, at den femårige kontrakt, de blev tilbudt, ville gøre det muligt at leve af boksningen. Og skrev de ikke under, risikerede de efter eget udsagn at gå glip af OL.

Michael Ørholst har afvist anklagerne fra brødrene og sagt, at han flere måneder inden Danish Boxing Promotion så dagens lys stoppede som landstræner og siden har været uden sportslig indflydelse.

I januar kunne DR Sporten dog fremvise en lydoptagelse fra et videomøde 17. december, hvor Ørholst og brødrenes storebror og manager, Marsel Terteryan, var blandt deltagerne.

Ørholst forklarede her, at han stadig sad i Dabus elitesektion og havde nogle opgaver.

Over for DR Sporten forklarede Ørholst, at han i en overdragelsesperiode havde en "supporterende rolle" i elitesektionen uden beslutningskompetence.

Dagen efter historien blev bragt af DR Sporten, sendte Dabu sagen videre til DIF's etiske komité, som altså nu konkluderer, at unionens bestyrelse ikke kendte noget til forhandlingerne mellem Ørholst og brødrene Terteryan og derfor heller ikke kan kritiseres for forløbet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Voices – Minderheiten weltweit

Jan Diedrichsen
Jan Diedrichsen
„Die Sorben und die AfD: Ein notwendiger Widerstand“