Standpunkt

„Valg af Stephanie Lose som formand for Venstre vil gavne grænseregionen“

Valg af Stephanie Lose som formand for Venstre vil gavne grænseregionen

Lose som formand for Venstre vil gavne grænseregionen

Preben Bonnén
Apenrade
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Stephanie Lose als Nachfolgerin des Venstre Vorsitzenden Jakob Ellemann-Jensen wäre durch ihr Vorwissen über das Grenzland der deutsch-dänischen Zusammenarbeit zugutekommen, meint Preben Bonnén, fachpolitischer Chef bei „Nordic dialogue“.

Ingen siger at Mette Frederiksen skal udenlands, og ingen siger at Jakob Ellemann-Jensen ikke holder som formand, men alligevel og ikke desto mindre har spekulationerne i begge partier fået frit løb.

Hvor kaffeklubberne i den socialdemokratiske folketingsgruppe positionerer sig i forhold til hvem som i tilfælde af Mette Frederiksens afgang til udlandet skal indtage posten ikke som formand, men som næstformand, går overvejelserne omvendt i Venstre på hvem som skal eller kan tage over efter Jakob Ellemann-Jensen hvis og såfremt han måtte vælge at gå af eller blive gået.

Hvad ikke har givet mindre næring til Jakob Ellemann-Jensens fremtid i dansk politik, er hans helbreds- og sundhedstilstand, manglende dømmekraft og situationsfornemmelse.

Kun tre ugers tid efter hans tilbagevenden til politik og indtagelse af forsvarsministeriet gik der gang i stoleleg mellem Jakob Ellemann-Jensen og Troels Lund Poulsen, som 22. august 2023 for snurrende kameraer kunne meddele offentligheden, at man havde byttet ministerier. Således blev forsvarsministeren til økonomiminister og omvendt.

Skulle Jakob Ellemann-Jensen af den ene eller anden årsag forlade formandsposten i Venstre, synes det indlysende valg at falde på Troels Lund Poulsen, som stadig oftere omtales som den mest pålidelige og driftssikre kandidat til posten. Omvendt er han næppe nogen oplagt billetsælger.

Vikaren for Troels Lund Poulsen i økonomiministeriet, formand for Region Syddanmark og næstformand i Venstre Stephanie Lose ville derimod være et både godt og reelt bud på ny formand og kan hun sælge billetter i Region Syddanmark - hvad hun til fulde har bevist - kan hun også gøre det i resten af landet.

Ved det seneste valg til Region Syddanmark opnåede hun 147.485 personlige stemmer, hvilket var 10 gange så mange end modkandidaten fra Socialdemokratiet Mette With Hagensen, der måtte lade sig nøje med 15.619 stemmer, hvilket gav hende andenpladsen. Med Stephanie Loses flotte valg slog hun samtidig ny rekord for antal personlige stemmer ved et regionsrådsvalg.

Samtidig er hun ligeså skarp, konsekvent og manøvredygtig som Mette Frederiksen. At Stephanie Lose har politisk tæft og dræberinstinkt, fik SF i almindelighed og Villy Søvndal i særdeleshed at mærke, hvor han og partiet blev holdt helt og aldeles ude af konstitueringsforhandlingerne ved regionsrådsvalget tilbage i 2017, ligesom SF ikke blev tildelt nogle udvalgsposter overhovedet.

Det var Stephanie Loses måde at sige tak for sidst på med henvisning til det hun betragtede som Villy Søvndals mange nederdrægtige personlige og politiske angreb på hende og Venstre under valgkampen.

Ifølge hende selv kunne det ikke komme som nogen overraskelse for Villy Søvndal, det ”… er klart, at når man i tre måneder har hørt på, at mit parti Venstre skulle være præget af magtfuldkommenhed, mangel på vilje til at rydde op, kammerateri og vennetjenester, så har det konsekvenser”, som hun udtrykte det.

Men det er ikke kun Villy Søvndal, som har stiftet bekendtskab Stephanie Lose og hendes kontante, konsekvente og kompromisløse afregninger.

Forinden demonstrerede Stephanie Lose på bedste og meget overbevisende vis hvordan man rydder op efter sin forgænger Carl Holst, som havde misbrugt regionens embedsværk til partipolitisk virksomhed og personlige kampagner i forbindelse med det dengang forestående folketingsvalg.

Misbruget fik uden tøven Stephanie Lose i november 2015 til at bakke op om politianmeldelse af sin partifælle. Beslutningen blev truffet på baggrund af rapport fra Statsforvaltningen, som i utvetydige vendinger slog fast, at Carl Holst helt klart havde handlet ulovligt.

Hvor Socialdemokraterne på godt og ondt har affundet sig med, at finansminister Nicolai Wammen tager over efter Mette Frederiksen hvis hun tilbydes stillingen som NATO’s generalsekretær eller anden toppost i EU, så kæmpes der på de indre linjer mellem de forskellige fløje om hvem der skal være næstformand.

Anderledes må det forventes at forløbe i Venstre. Med Stephanie Lose som arvtager til Jakob Ellemann-Jensen på formandsposten vil det være naturligt at Troels Lund Poulsen bliver valgt som næstformand i partiet, ikke mindst med henvisning til det gode parløb mellem de to under Jakob Ellemann-Jensens fravær.

Sidst men ikke mindst vil Stephanie Lose – modsat mange andre – have et godt og inderligt kendskab til grænselandet i kraft af hendes nuværende position, som formand for Region Syddanmark, hvilket alt andet lige må antages at komme samarbejdet i regi af Region Sønderjylland-Schleswig til gode.

Hvor det tidligere var Sønderjyllands Amt som indtil kommunalreformen forestod det grænseoverskridende samarbejde, er det nemlig i dag Region Syddanmark, som står for opgaven.

Derfor samarbejder Region Syddanmark ”… på tværs af den dansk-tyske grænse og internationalt. Syddanmark har som grænseregion ikke kun en særlig historie, men også en særlig mulighed, og naboskabet til Tyskland anvendes til at videreudvikle og synliggøre de grænseoverskridende potentialer for bæredygtig udvikling”, som det udtrykkes af regionen selv.

Selv har Stephanie Lose udtalt til medie og presse, at hun ikke har ambitioner om hverken at blive formand for Venstre eller stille op til folketingsvalg. Men man skal som sagt aldrig sige aldrig, ligesom man heller ikke skal tro på noget før det er blevet dementeret.

Med andre ord, vi må blot afvente og se tiden an…

Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue

Mehr lesen

Fussball

Matthias Weuthen
„Eine Nummer kleiner – zwischen 5.000 und 50.000 Fans“

Leitartikel

Gwyn Nissen
Gwyn Nissen Chefredakteur
„Die Minderheit lebt – und liegt nicht auf dem Sterbebett“