Mindretallets møde med Det Europæiske Råd for nylig er igen et typisk eksempel på, hvorledes mindretallet deler deres sorger og bekymringer med alle andre end flertalsbefolkningen.De meget familiære relationer til tyske politikere taler for sig selv, men avisens omtale af ovennævnte møde viser, at relationerne til internationale organisationer er mindst lige så tankevækkende.Det er pinligt læsning at opleve, hvorledes  især Lichtensteins repræsentant, der helt tydeligt ikke har forstand på danske samfundsforhold, udale, at , f.eks., gennemførelse af tosprogede skilte i Sønderjylland da nærmest er noget naturgivent.Men endnu mere pinligt er det at opleve hardlineren Harro Hallmanns reaktion på den uvidende mands adfærd. Hallmann ved jo udmærket, at hans projekt med tosprogede skilte, som ingen vil have, er og bliver en dødssejler.Hvorfor fortæller han ikke mødedeltagerne om baggrunden for den massive modstand mod projektet, der vækker begrundet voldsom debat, som i sig selv lægger op til konflikter? Hallmann kunne jo også nævne symbolikken i den vellykkede skilteaktion i "Hadersleben", der var et vip med en vognstang til ethvert tænkende væsen.

Men ak nej. Hallmann ønsker jo de famøse skilte indført den dag i morgen henover hovederne på alt og alle, da han drømmer om, at Det Europæiske Råds henstillinger bliver gjort til bindende lov i Danmark. Hallmann kan spare sig sine hårdnakkede visioner, da Folketingets medlemmer bortset fra De Radikale, om Slevigsk Parti jo nærmest er en underafdeling af, aldrig ville gå med til noget så konfliktskabende af indlysende grunde.

Hvad fik mindretallet egentlig ud af  med Hallmann i spidsen at danse kinddans med  Det Europæiske Råds mødedeltagere, da enhver burde sige sig selv, at det hele er nytteløst tidsspilde.Må jeg lige minde om, at det altså er Folketinget og ingen andre, der regerer i Danmark!

Helge Poulsen, Kolding