Hvert år tildeles det tyske mindretal i Sønderjylland over 75 mio. kr. i støtte til dets institutioner, virke og aktiviteter fra henholdsvis forbundsregeringen i Berlin og landsdelsregeringen Schleswig-Holstein i Kiel. Derudover modtager det tyske mindretal også økonomisk støtte fra den danske stat, som er i fuld overensstemmelse med Bonn-Københavner-erklæringerne fra 1955, som både kulturelt og økonomisk ligestiller det tyske og danske mindretal.

Spørgsmålet som dog i det små er begyndt at trænge sig på hos mindretallene selv er, hvem kan og skal kunne gøre brug af de tyske og danske mindretals skoler og fritidstilbud og under hvilke omstændigheder?

Retter vi blikket konkret mod Danmark, så flytter stadig flere tyskere til landet, især Sønderjylland.

I den sammenhæng gør mange af de nye tyske tilflyttere brug af det tyske mindretals institutioner og servicetilbud til at få hjælp og støtte med at begå sig i det danske lov- og regelværk. Men er det en opgave for et mindretal at skulle agere borgerservice for sine landsmænd syd fra grænsen?

Hvor det tyske mindretal for få år tilbage var opgjort til at tælle omkring 15.000, ligger tallet i dag på omtrent 18.000, hvilket ikke overraskende har at gøre med de mange nye tilflyttere fra Tyskland, som har fundet arbejde i de sønderjyske kommuner. Og det er ikke bare tyskere fra den anden side af grænsen, men også fra de lidt mere fjerntliggende tyske delstater.

Umiddelbart skulle man tro, at det er den respektive kommune i det sønderjyske, som har til opgave at bistå vores nye tyske medborgere med det praktiske, også fordi de sønderjyske kommuner i forvejen gør en ihærdig og stor indsats for netop at hente tysk arbejdskraft til landsdelen.

Hvor det virker oplagt og logisk, at det er den respektive kommunes borgerservice, der skal bistå og yde den nødvendige støtte til vores nye tyske medborgere i de sønderjyske kommuner, bør det tyske mindretal derimod modtage ekstraordinære tilskud til deres skoler, børne- og ungdomsinstitutioner.

At det tyske mindretals skoler, børne- og ungdomsinstitutioner er aldeles eftertragtede, bekræftes af de desværre lidt for mange afvisninger af tyske tilflytterfamiliers børn til at få en plads. Alene for et par år siden kunne de sønderjyske kommuner byde velkommen til 1.352 nye tyske tilflyttere.

Som udgangspunkt må det være den respektive sønderjyske kommunes borgerservice opgave at yde den bistand og støtte, som efterspørges af de tyske tilflytterfamilier. Ikke mindst fordi kommunerne selv gerne vil have de nye medborgere.

Men når det handler om de tyske tilflytterfamiliers børn, så er situationen en ganske anden, som endnu ikke synes at have vakt den så nødvendige politiske bevågenhed, hverken i de sønderjyske kommuner eller blandt folketingets partier.

I de tyske mindretals skoler, børne- og ungdomsinstitutioner oplever man med rette, at det kan kaldes for en historisk tilstrømning af elever. Alligevel og til trods for det har det tyske mindretal ingen aktuelle planer om at udvide sine skoler, og det er ikke på grund af manglende vilje, men manglende økonomi.

Af samme årsag synes det oplagt at regeringen og Folketinget giver det tyske mindretals skoler, børne- og ungdomsinstitutioner en økonomisk håndsrækning, som kæmper med for trange kår og for få pladsforhold.

Og det er faktisk ikke første gang, at man fra regeringens og Folketingets side har ydet økonomisk bistand til netop det tyske mindretals skolevirksomhed. Skruer vi tiden tilbage til den 12. november 2013 blev den daværende undervisningsminister Christine Antorini kaldt i samråd om netop manglende tilskud til de tyske mindretals skoler i Sønderjylland.

Årsagen til samrådet var mindretallets daværende akutte mangel på penge til at udbygge den tyske skole i Gråsten. Med en ekstraordinær bevilling på tre millioner kroner blev det muligt for det tyske mindretal at dække de anlægsudgifter, som var forbundet med udvidelsen. Når skolen i Gråsten skulle udbygges, skyldtes det mange nye elever og den deraf følgende voksende pladsmangel.

Med Folketingets ekstraordinære bevilling på 3 millioner kroner i 2013 er der skabt en præcedens, og det handler om at anvende den igen. Hvis vi vil stadig flere tyske tilflyttere i Danmark, primært i de sønderjyske kommuner, og dermed afhjælpe den store arbejdsmangel, må vi som landsdel og land skabe de nødvendige rammer og forudsætninger.

Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue