TV2 dokumentaren »Flugten til privatskolerne« spiller på gammelkendte narrativer om, at andelen af elever på friskoler og private grundskoler stiger, og at skolerne ikke tager tilstrækkeligt socialt ansvar.

Faktum er dog, at antallet af elever på friskoler og private grundskoler de seneste fem år er uændret. I 2017 var der 121.486 elever i friskoler og private grundskoler og i 2021 var dette tal stabilt på 121.911 elever. Samme niveau forventes i 2022.

Set over en 10-årig periode er andelen af elever i friskoler og private grundskoler steget. Og årsagen til denne udvikling er ikke særlig gådefuld. Den seneste store elevtalsstigning på friskoler og private grundskoler skete i forbindelse med kommunalreformen i 2007, som blev starten på, at 500 folkeskoler nu er lukket eller sammenlagt.

Senere blev der rullet en stærkt omdiskuteret reform ud i folkeskolerne med en inklusionsindsats, som vi nu har den siddende ministers ord for er mislykket. Alt dette har selvsagt medvirket til, at en del forældre er kommet til at tvivle på folkeskolen som den store smeltedigel. Mange steder har man jo – på trods af højrøstet modstand - ligefrem mistet den lokale folkeskole.

Desværre gør TV2 sig ingen anstregnelser for at forsøge at forstå udfordringerne eller bidrage til at tale folkeskolerne op – selvom det på mange måder er på sin plads. I stedet adopteres AE-Rådets analyser, som konkluderer, at »Flere børn fra eliten går på privatskole – også udenfor storbyerne«.

Men, rigtigt mange friskolefolk kan simpelthen ikke genkende dét billede, TV2 – og AE-Rådet - ønsker at tegne.

Analysebureauet Analyse & Tal har sammenlignet den socioøkonomiske baggrund for friskoleelever med de øvrige frie grundskoler og folkeskolerne. Og her er konklusionen klar: Friskoleelever kommer samlet set fra mindre eller lige så privilegerede hjem som folkeskoleeleverne.

Dertil kommer, at andelen af elever med specialundervisningsbehov igennem en årrække har været støt stigende på fri- og privatskolerne. Siden 2015/16 er antallet af specialundervisningselever på friskolerne fordoblet.

Det understøttes af en undersøgelse fra Institut for menneskerettigheder, der i 2018 konkluderede, at 14,7 pct. af eleverne i folkeskolerne og 15,3 pct. af børnene i friskoler og private grundskoler har en diagnose.

»Flugten til privatskolerne« misser alt dét, som vi netop troede, var begyndt at komme på mode blandt journalister. Nemlig det vigtige i at huske nuancerne, lede efter løsninger, oplyse og tilvejebringe inspiration – samtidigt med at være kritisk. I stedet har man knæsat analyser fra én tænketank – AE-rådet – som gennem en årrække i ordvalg og betoninger er orkestreret til at munde ud i én – udtalt - pointe: Folkeskolen skal være førstevalget for alle. Det virker stærkt antikveret at bedrive journalistik med så få facetter.

Det er helt legitimt at ønske sig, at flere forældre vælger folkeskolerne, og at skolerne bliver mere bladede. Men, lad os tale om de faktorer, der reelt er udslagsgivende. I årevis er der blevet talt dårligt om folkeskolerne, man har udrullet en fejlslagen reform på folkeskoleområdet med en socialdemokratisk minister i spidsen, nedlagt specialskoler for at inkludere så mange elever som muligt i normalundervisningen. Alt sammen for at nå frem til, at det havde et hav af utilsigtede virkninger.

Politikere og medier må gøre sig umage med langt mere nuancerede og konstruktive tilgange til at forstå folkeskolens reelle udfordringer og mulige løsninger fremfor at pukke på friskoler og private grundskoler, hvor virkeligheden er meget mere farverig og divers, end journalisterne bag TV2-dokumentaren har sat sig for at skildre.

Af Peter Bendix Pedersen, formand for Friskolerne og Maren Skotte, kommunikationschef i Friskolerne