Det dansk-tyske samarbejde er godt, ikke at forveksle med at det ikke kan blive stadig bedre, og at det alt andet lige synes både logisk og naturligt dels at vedligeholde relationerne, dels udvikle disse.

Vigtigt og forudsættende for det dansk-tyske samarbejde, er at dette kendetegnes ved handlinger og ikke symbolpolitik. I den forbindelse skal henvises til debatten om dobbeltsprog på byskilte i Sønderjylland, som vurderes hverken relevant eller interessant for samarbejdet.

Modsat andre lande, og mindretal i Europa, så er grænseregionen Sønderjylland/Slesvig kommet længere end nogen anden region på verdensplan, og har derfor ikke brug for symbolske gestus, som meget vel kan få det modsatte resultat af det faktiske tilstræbte.

At grænselandet har meget tilfælles såvel nord som syd for den dansk-tyske grænse, bekræftes i analysen ”Grænselandet på tværs – Identitet, sprog og bevægelser over grænsen”, som i denne måned blev udgivet af Region Syddanmark.

I analysen er det 83 procent af sønderjyderne og 75 procent af sydslesvigerne, som deler denne opfattelse omfattende alle aldersgrupper fra de 18 årige til 70 år og derover, og henviser blandt andet til kultur og mentalitet.

I Sønderjylland vurderes det tyske mindretal at omfatte omkring 15.000 personer, hvorimod tallet for det danske mindretal i Sydslesvig skønnes at ligge på de omkring 50.000 personer. Tallene skal dog tages med forbehold, idet nationalt tilhørsforhold i henhold til Bonn-Københavner erklæringen af 29. marts 1955 ikke registreres offentligt.

Modsat det danske mindretal som har sæde i Landdagen i den tyske delstat Slesvig-Holsten, så har det tyske mindretal ingen partipolitisk repræsentation i det danske Folketing. Sidst Slesvigsk Parti havde sæde i Folketinget var fra 1920-1939 og igen fra 1953-1964. ligesom mindretallets kandidater siden har været forsøgt opstillet som løsgængere eller på Centrum Demokraternes liste i Sønderjylland.

Når omvendt det danske mindretalsparti SSW har lykkes med at få sæde i Landdagen i Kiel, og for første gang nogensinde stiller op til Forbundsdagsvalget i 2021, har dette at gøre med en tysk særordning, som betyder at SSW ikke skal over spærregrænsen på 5 procent, men blot opnå 2 procent af vælgerstemmerne for at opnå repræsentation.

Som det er tilfældet i Tyskland, bør Danmark ligeledes gøre en lignede undtagelse for Slesvigsk Parti. Hvis man for Danmarks vedkommende skal gøre tilsvarende som Tyskland og fremme det tyske mindretals mulighed for at opnå partipolitisk repræsentation i Folketinget bør spærregrænsen sænkes til 0,8 procent (rundet op til 1 procent), hvilket svarer til den tyske model, hvor SSW blot skal opnå 2 procent af vælgerstemmerne.

Samtidig skal det understreges og påpeges at positiv særbehandling allerede praktiseres i EU, hvor de mindre medlemslandes repræsentation i Europa-Parlamentet er større end berettiget med henvisning til de respektive landes indbyggertal.

Hvor Tyskland råder over 90 sæder i Europa-Parlamentet, har Danmark 14 pladser. Skulle indbyggertallet alene være bestemmende for antallet af sæder til henholdsvis Tyskland og Danmark, ville fordelingen være 96 antal pladser til Tyskland og blot 7 antal pladser til Danmark.

Partipolitisk repræsentation af Slesvigsk Parti i Folketinget vil samtidig betyde, at det tyske mindretals specifikke anliggende og interesser ikke skal lade sig repræsentere af eksempelvis de nordatlantiske mandater, som det var tilfældet i forhold til regeringens forslag til lov om prædikener på andre sprog end dansk.

I regeringens forslag til lov om prædikener på andre sprog end dansk undtages det tyske sprog umiddelbart ikke, hvilket betyder at tyske prædikener fremover vil skulle oversættes til dansk såfremt lovforslaget vedtages.

Bevæggrundene til regeringens lovforslag er de såkaldte islamistiske hadprædikanter, hvis virke man håber at kunne imødegå via lovgivning på området.

Skulle regeringen vælge ikke at undtage tysk i en kommende lovgivning, om prædikener på andre sprog end dansk, vil man fra regeringens side på uheldig og kedelig vis forbryde sig på den føromtalte bilaterale aftale indgået mellem Danmark og Tyskland, Bonn-Københavner erklæringen.

I denne skal henvises til kapitel 2, afsnit 2, hvori det fremgår at personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, ”… ikke hindres i, i tale, og skrift, at benytte det sprog de foretrækker”, som det hedder.

Med andre ord, det er vigtigt at vi i Danmark fremmer muligheden for det tyske mindretal, at få partipolitisk repræsentation i Folketinget. Derudover vil Tyskland og Danmark i fællesskab fremstå som et globalt fyrtårn når det handler om gensidig respekt og forståelse mellem mindretal og flertal. Tyskland har vist vejen, og Danmark bør gøre tyskerne følgeskab.

Preben Bonnén
Politisk faglig chef, NORDIC dialogue