Leserbrief

„Det tyske mindretal skal i Folketinget“

Det tyske mindretal skal i Folketinget

Det tyske mindretal skal i Folketinget

Helge Poulsen
Kolding
Zuletzt aktualisiert um:

Helge Poulsen ist der Ansicht, dass die Schleswigschen Partei (SP) in das dänische Parlament gehört.

Jeg tilslutter mig fuldt ud Preben Bonnens (NORDIC Dialogue) forslag om, at det tyske mindretal gennem SP bør repræsenteres i Folketinget. Selv om SP jo har afskrevet alle os nord for Kongeåen, er min klare favoritkandidat  uden konkurrence Carsten Leth, som er til at få i tale for almindelige dødelige og samtidig repræsenterer noget tidssvarende inden for mindretallet.

Med repræsentation i Folketinget ville mindretallets relationer til flertallet blive mere åbne og ærlige, da det så ikke længere kan hænge fast i sin offerrolle, men skal argumentere i al offentlighed over for det danske folk med hensyn til dets mærkesager.

Jubilæumsåret blev jo noget af en fuser for mindretallet, da det viste sig at være en fejl at lægge sig i kølvandet på genforeningsfestlighederne i et lønligt håb om at få gennemført mærkesager i et snuptag.

Mindretallets „jubilæumsår" har  ikke  meget at gøre med Genforningen. Som situationen er nu fortsætter det endeløse klynkeri om dette og hint næsten aldrig i de danske medier, men kun i de to mindretalsaviser, hvor man nærmest bruger især det danske mindretal som en slags støttepædagoger, hvad der virker helt absurd. Hvordan kan et dansk mindretal syd for grænsen  uden kendskab til den danske hverdag, ofte mangelfulde danskkundskaber og et overfladisk kendskab til det politiske spektrum i DK dog kunne rådgive og optræde som sjælesørgere for et mindretal, der bor i DK?

I Folketinget ville man få rig lejlighed til at agitere åbent for skilte, som ingen vil have, agitere for tvungen tyskundervisning i hele DK med start i vuggestuer og børnehaver, klage sin bitre nød over det socialt uretfærdige i manglende tilskud til "Sozialdienst", osv., osv. Sidst,men ikke mindst vil man fra Folketingets talerstol kunne forklare det livsnødvendige i, at Europarådets henstillinger sidestilles med national lovgivning og derfor bør gennemføres på trods af stor modvilje i lokalbefolkningen i Sønderjylland, jf. Harro Hallmanns sprudlende begejstring for disse henstillinger.

Lad so nu se at komme videre med vore relationer gennem åben debat i et stort forum, hvilket  da af indlysende årsager tjener alle parter bedst.

Godt nytår 2021 til alle læsere!

Helge Poulsen, 6000 Kolding

 

Mehr lesen

Leserbrief

Antje Beckmann, Elke und Herbert Delfs
„Horups Hotelträume …“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Bekymret for det ekstreme højre“

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Natur und Klima können Hand in Hand gehen“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Sundhedsvæsenet i krise“

Leserbrief

Meinung
Kristian Pihl Lorentzen
„Hærvejsmotorvejen som grøn energi- og transportkorridor“

Leserbrief

Meinung
Asger Christensen
„På tide med et EU-forbud mod afbrænding af tøj“