Leserbrief

„Sønderjyske og grænseoverskridende fremskridt i trafikplan“

Sønderjyske og grænseoverskridende fremskridt i trafikplan

Sønderjyske og grænseoverskridende fremskridt i trafikplan

Jesper Petersen
Kopenhagen/Hadersleben
Zuletzt aktualisiert um:

Das sozialdemokratische Folketingsmitglied Jesper Petersen aus Nordschleswig schreibt einen Kommentar zum neuen Infrastrukturplan der sozialdemokratischen Regierung.

Vi skal have udvikling og fremgang over hele landet. En grønnere transport. Og bedre sønderjyske og grænseoverskridende forbindelser. Med torsdagens regerings-udspil til de næste 15 års investeringer i infrastruktur, vil Socialdemokratiet gavne netop det.

Mange års kamp for at få to spor på togstrækningen mellem Tinglev og Padborg vil nu med al sandsynlighed lykkes. Det er alt for sårbart med kun et spor. Og dobbeltsporet giver både mere kapacitet og hurtigere transport mellem Danmark og Tyskland.

Kan vi få bare lidt flere internationale godstog på skinnerne vil det spare tusindvis af lastbiler på vejene og også gavne klima og miljø. Regeringen har dobbeltsporet med i sit udspil, og om de øvrige partier også vil, så bliver dobbeltsporet nu endelig aftalt og finansieret i en bred politisk aftale. Det vil varme mit sønderjyske hjerte.

Med et nyt samarbejde over grænsen om betjeningen af strækningen op til Tinglev, kan der blive et nyt knudepunkt her for persontransporten, og der kan indføres timedrift med tog til Sønderborg. Gode sønderjyske fremskridt.

Regeringen prioriterer også en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Fyn og Als.

Fremtidens mobilitet skal også gøres grønnere. Togene bliver elektriske og kører på strøm fra vindmøller og solceller. Benzinbilerne kører længere på literen – og i stort tal vil elbilerne blive rentable og attraktive de næste 10-15 år.

Ved at investere så massivt i infrastruktur binder regeringen Danmark bedre sammen, forbedrer den grænseoverskridende transport og øger velstanden.

Jesper Petersen, folketingsmedlem og politisk ordfører (Socialdemokratiet)

Mehr lesen

Leserbrief

Helge Poulsen
„Uwe Ehrich i rollen som Danmarks åndelige vejleder“