Sport - Ritzau

Serber sender Tauson ud af fransk WTA-kvalifikation

Serber sender Tauson ud af fransk WTA-kvalifikation

Serber sender Tauson ud af fransk WTA-kvalifikation

Ritzau
Lyon
Zuletzt aktualisiert um:
2022 US Open - Day 2 Foto: Mike Stobe/Ritzau Scanpix

Clara Tauson er færdig i kvalifikationen til WTA-turnering i Lyon i Frankrig efter nederlag til serber.

Clara Tauson må vente lidt endnu med at gøre comeback på WTA Touren.

Lørdag aften røg danskeren ud af kvalifikationen til Lyon Open, som Tauson ellers har gode erfaringer med.

I 2021 vandt hun nemlig turneringen, men det kommer altså ikke til at ske i år. Mod serbiske Olga Danilovic tabte Tauson 6-4, 6-4.

Tauson forsøger for tiden at kæmpe sig tilbage til den sjove ende af verdensranglisten efter et skidt 2022, hvor hun døjede med skader.

For tiden rangerer Tauson som nummer 108. Hendes modstander lørdag er nummer 152. Tauson deltog senest i en WTA-turnering i september.

Tauson kom hurtigt bagud i første sæt. Danskeren startede godt nok med at serve sig på 1-0, men så vandt Danilovic hele fire partier i træk, blandt andet takket være to servebrud.

Bagud 1-4 svarede Tauson så igen med et brud, men Danilovic gjorde det samme og bragte sig på 5-2.

Generelt havde spillerne svært ved at holde serv. Endnu et brud - sættets femte - gjorde, at Tauson reducerede til 3-5, og det blev også 4-5.

Efter fem servebrud i træk lykkedes det Danilovic at vinde i eget udlæg og tage første sæt. Efter at have misset sin første sætbold måtte hun dog afværge en dansk breakmulighed, inden det så alligevel endte med serbisk sætsejr.

De mange servebrud fortsatte i andet sæt med et af hver spiller. Derfra ændrede kampen karakter.

Nu havde hverken Tauson eller Danilovic problemer med at holde serv. Fra 1-1 blev det 4-4, og så slog serberen igen til i danskerens serv.

Danilovic kom på 5-4 og servede sejren hjem på sin første matchbold.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“