Sport - Ritzau

Rasmus Lauge dømmes ude i resten af VM-gruppespillet

Rasmus Lauge dømmes ude i resten af VM-gruppespillet

Rasmus Lauge dømmes ude i resten af VM-gruppespillet

Ritzau
Malmø
Zuletzt aktualisiert um:
VM herrehåndbold: Mixed zone og træning med håndboldherrerne Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rasmus Lauge døjer med en spændt læg, og derfor kommer han slet ikke til at spille i VM-gruppespillet.

Rasmus Lauge er dømt ude i resten af gruppespillet ved VM i håndbold.

Det fortæller herrelandsholdets assistenttræner, Henrik Kronborg, før Danmark søndag aften møder Bahrain i slutrundens anden kamp.

Det betyder altså, at den stærke playmaker heller ikke er med mod Tunesien i den tredje gruppekamp.

- Han er blevet undersøgt nærmere, og han er i hvert fald ude i resten af gruppespillet. Så må vi tage den derfra, siger Henrik Kronborg.

Rasmus Lauge mærkede dagen før Danmarks første VM-kamp mod Belgien, at hans læg spændte op. For en sikkerheds skyld blev han derfor holde ude af premieren. Lørdag blev han igen testet i træning.

- Han kunne stadig mærke det, så vi vil ikke tage nogen chancer, siger Henrik Kronborg.

Rasmus Lauge er dermed den ene af de to oversiddere i søndagens kamp. Lasse Møller er den anden. Det betyder, at Mads Hoxer formentlig kommer i spil på højre back mod Bahrain.

- Vi vil gerne have lidt flere spillere, der er stærke mand-mand, fordi vi kan komme til at møde et meget offensivt forsvar.

- Lasses kvalitet er lidt større mod de hold, der dækker lidt mere defensivt, siger Henrik Kronborg.

Danmark og Bahrain mødes 20.30 i Malmö Arena.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“