Sport - Ritzau

Mads Pedersen misser spurtsejr men vinder samlet i Provence

Mads Pedersen misser spurtsejr men vinder samlet i Provence

Mads Pedersen misser spurtsejr men vinder samlet i Provence

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-ETOILE-BESSEGES Foto: Sylvain Thomas/Ritzau Scanpix

Mads Pedersen sluttede som femmer på sidste etape af Tour de La Provence, som han dog vandt samlet.

Mads Pedersen har været urørlig i Tour de La Provence, men søndag måtte han strække våben i spurten på løbets sidste etape.

Ikke desto mindre kan den danske stjerne glæde sig over, at han nu har vundet sit andet etapeløb samlet i år.

I sidste uge vandt han Étoile de Bessèges, og i denne uge har han med tre etapesejre ud af fire mulige sikret sig den samlede sejr i Tour de La Provence.

På søndagens fjerde og sidste etape var han med i spurten, men efter nogle meget hårde arbejdsdage i front blev han oversprintet til allersidst.

Belgiske Tom Van Asbroeck (Israel-Premier Tech) snuppede sejren i spurten, hvor Mads Pedersen måtte tage til takke med en femteplads.

Det ændrede dog ikke på, at Mads Pedersen vandt det samlede klassement overbevisende. Han sluttede med et forspring på 29 sekunder ned til Axel Zingle (Cofidis) på andenpladsen.

Han åbnede løbet med at vinde en kort prolog, inden han i en spurt snuppede sejren på 1. etape.

På 2. etape sled og slæbte han for at holde potentielle udbrydere nede, og i en kraftanstrengelse af rang hev han sejren hjem i en ny spurt.

Søndag spillede sidevind en stor rolle, og feltet blev sprængt i stykker undervejs på etapen. Derfor var det en mindre gruppe, der skulle afgøre det, og her var andre hurtigere end den tidligere danske verdensmester.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

„Mojn Nordschleswig“

Jetzt im Podcast: Als stillende Mutter zurück in Vollzeit und Radtouren im Grenzland

Apenrade/Aabenraa In Folge 19 von „Mojn Nordschleswig“ spricht Sara Eskildsen mit Kollegin Marle Liebelt, die wenige Monate nach der Geburt ihrer Tochter wieder an ihren Arbeitsplatz zurückkehrte. Ein Ehrenamtler der deutsch-dänischen Fahrradfähre verrät, warum freiwillige Arbeit ein Lebensgefühl ist, und die Kollegen Gerrit Hencke und Cornelius von Tiedemann sind mit einer Reportage vom Straßenrand dabei.