Sport - Ritzau

Lyngby tættere på overlevelse: Nu kan vi smage blod

Lyngby tættere på overlevelse: Nu kan vi smage blod

Lyngby tættere på overlevelse: Nu kan vi smage blod

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
3F Superliga: Lyngby Boldklub - FC Midtjylland Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lyngbys Lucas Hey tror på, at hans hold overlever i Superligaen efter sejren over FC Midtjylland.

- Nu kan vi virkelig smage blod.

Sådan lyder det fra Lyngby-midtstopper Lucas Hey, efter at Superligaens bundhold formåede at slå FC Midtjylland med 2-1 søndag.

Dermed har Lyngby blot tre point op til AC Horsens over nedrykningsstregen, efter at Horsens-mandskabet tabte med 0-4 til AaB i denne runde. Og troen på overlevelse er i den grad intakt i Lyngby.

- Der er ingen tvivl om, at sejren var super vigtig for os, især når man kigger på tabellen. Vi kan nu mærke, at vi er tæt på de andre, siger Lucas Hey og fortsætter.

- Jeg håber også, at de andre bliver lidt nervøse over, at vi kommer nu. Vi har vist, at vi kan være med i overlevelseskampen. Så jeg er sikker på, at vi nok skal overleve.

Glæden er også til at spore hos cheftræner Freyr Alexandersson, da et nederlag til FC Midtjylland kunne have fået fatale konsekvenser for Lyngby.

- Vi vidste, at enten AC Horsens eller AaB ville tabe point, så vi skulle bare vinde. Det havde virkelig været et frygteligt scenarie, hvis AC Horsens havde vundet, mens vi havde tabt.

- Så havde vi haft svært ved at komme tilbage i bundkampen. Sejren over FC Midtjylland var derfor rigtig vigtig. Når alt er på spil, har vi bare spillet rigtig godt.

Mens det store smil er fundet frem i Lyngby-lejren, er humøret ikke nær så god hos FC Midtjyllands midtstopper Stefan Gartenmann.

- Det var et Lyngby-hold, som var meget mere klar fra start. De overrumplede os.

- Det var, som om at de havde mere gnist end os, og det har man ikke råd til mod Lyngby, siger en skuffet Stefan Gartenmann.

Der resterer fire kampe af nedrykningsspillet i Superligaen, hvor Lyngby i næste runde skal møde Silkeborg IF, mens FC Midtjylland får besøg af AC Horsens. Begge kampe spilles på næste søndag.

/ritzau/



Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kommentar

Meinung
Jonna Heiser
„Ich darf das erste Mal wählen – aber wen?“