Sport - Ritzau

Fire effektive minutter sikrer Herning-sejr over tophold

Fire effektive minutter sikrer Herning-sejr over tophold

Fire effektive minutter sikrer Herning-sejr over tophold

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Metalligaen: Rødovre Mighty Bulls - Herning Blue Fox Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Et velspillende Herning-hold tog fredag aften en 6-2-sejr over Aalborg, der dog fortsat topper Metal Ligaen.

En særdeles underholdende anden periode dannede grobund for, at ishockeyholdet Herning Blue Fox fredag aften vandt 6-2 over topholdet Aalborg Pirates på hjemmebane.

På trods af nederlaget topper Aalborg fortsat Metal Ligaen med 29 point efter 12 kampe, mens Herning ligger nummer fire med 20 point efter det samme antal kamp.

Efter en lige indledning på kampen var det Herning, der kom i front efter lidt over ti minutter, da forward Magnus Carlsen sendte pucken op i nettaget i Aalborg-målet.

Det lige kampbillede fortsatte i den resterende del af første periode, hvor begge hold havde gode muligheder, men de blev ikke udnyttet, og derfor gik Herning til pause med en 1-0-føring.

Herning kom bedst ud til anden periode, men alligevel var det Aalborg, der efter fem minutter bragte balance i regnskabet, da Magnus Boesen udlignede til 1-1.

Det skulle vise sig at være begyndelsen på en underholdende periode.

Minuttet efter udligningen slog Herning til i en kontra og kom foran 2-1, men knap havde hjemmeholdets jubel lagt sig, før det var Aalborgs tur til at straffe en omstilling og udligne til 2-2.

Tre mål på mindre end to minutter.

Herning fortsatte de efterfølgende minutter den høje scoringsfrekvens. Halvvejs i perioden udnyttede hjemmeholdet et powerplay og scorede til 3-2.

Få minutter efter blev føringen øget til 4-2 efter et flot opspil, inden det også blev 5-2 til hjemmeholdet under et minut efter.

Derfra var der aldrig tvivl om kampens udfald, og Aalborg kom aldrig tæt på et comeback i tredje periode, hvor Herning i det sidste minut gjorde det til 6-2 i et tomt Aalborg-mål.

I Rungsted tog hjemmeholdet en storsejr på hele 8-1 over gæsterne fra Frederikshavn, der fortsat har den første sejr til gode i denne sæson.

Herlev Eagles tog en 2-1-sejr i overtid på udebane mod Odense Bulldogs.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kommentar

Meinung
Jonna Heiser
„Ich darf das erste Mal wählen – aber wen?“