Hvis man var i tvivl om hvorvidt det er lovligt at flage med andre flag i landet end Dannebrog, herunder det tyske, så har Højesteret den 22. juli 2023 gjort det krystalklart, at der ikke er lovhjemmel til at forbyde folk i at flage med andre landes flag, som det hidtil har været den gænge opfattelse i befolkningen og praksis hos landets udøvende myndighed, politiet. Udover Dannebrog har det uden forudgående tilladelse fra politiet været tilladt at flage med de nordiske landes flag, det færøske og grønlandske flag samt EU-, FN-, og NATO-flaget.

Med dommen fra Højesteret ophæves samtidig og med øjeblikkelig virkning kongelig resolution fra 1833 og bekendtgørelsen fra 1915, som ene og alene har udgjort regelværket for hvilke flag der må vejre fra de danske flagstænger. Men taget i betragtning af, at det ikke er tale om et egentligt lovværk, kan man ikke straffes for lovbrud, som slået fast i dommen fra Højesteret.

Når landets domstole, og i sidste instans Højesteret blev involveret i spørgsmålet, skyldtes det en sag tilbage i 2018 hvor en person fra Kolding flagede med det amerikanske flag på sin ejendom, og ikke ville efterkomme politiets påbud om at tage det ned.

Ikke desto mindre har sagen vakt opmærksomhed, herunder også hos det tyske mindretal, som gerne vil kunne hejse det tyske flag på sine institutioner ved særlige lejligheder, men som indtil dommen fra Højesteret har skullet indhente skriftlig tilladelse hos politiet, som har en svartid på op til 21 dage.

Det er forventningen, at regeringen og Folketinget efter sommerferien vil diskutere behovet for en mulig lovgivning  på området, som udtrykt af justitsminister Peter Hummelgård i kølvandet på Højesterets domsfældelse, hvilket betyder at man på ganske lovlig vis kan flage med alverdens flag indtil man i Folketinget har fået vedtaget en egentlig flaglov, som alt andet lige må forventes at blive til virkelighed.

At der vil blive vedtaget en lov om brug af andre landes flag, har ikke mindst at gøre med at man fra politisk side ikke kan og vil tolerere misbrug og flage med landes flag, som vi absolut intet har eller vil have noget at gøre med, det være sig af politiske og/eller værdimæssige årsager.

I en kommende lovgivning vedrørende brug af udenlandske flag i Danmark, bør den hidtidige praksis, som har hvilet på henholdsvis en kongelig resolution og bekendtgørelse, ophøjes til lov. Dog bør det i vedtagelsen af en flaglov gøres én enkelt undtagelse, nemlig brugen af det tyske flag. Selv har det tyske mindretals formand Hinrich Jürgensen foreslået at man for deres vedkommende bør kunne ligestilles med hoteller, som har været undtaget reglen for brug af udenlandske flag.

Hvorvidt det tyske mindretal skal ligestilles med hotelbranchens anvendelse af flag, skal være usagt, dog synes andre og mere valide bevæggrunde for at blive ligestillet med de nordiske lande mere oplagte og logiske. I den forbindelse skal henvises til, at det tyske mindretal i Danmark er den eneste befolkningsgruppe, der er anerkendt som et nationalt mindretal efter Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal.

De lande som har tilsluttet sig konventionen har forpligtet sig til  „at fremme betingelserne for nationale mindretals vedligeholdelse og udvikling af deres kultur og identitet, især i forhold til eget sprog, religion, traditioner og kulturel arv., som det udtrykkes“. Derudover har Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal til formål „at sikre, at medlemsstaterne respekterer den etniske, kulturelle, sproglige og religiøse identitet for personer tilhørende nationale mindretal, ligesom den forbyder forskelsbehandling på baggrund af tilhørsforhold til et nationalt mindretal“.

Sidst men ikke mindst har konventionen fokus på, at medlemsstaterne „skal bidrage til at skabe passende forhold for, at personer tilhørende nationale mindretal kan udtrykke, bevare og udvikle deres identitet. Herunder skal staterne fremme tolerance, respekt og forståelse mellem mennesker. Staten skal blandt andet skabe forudsætninger for, at det nationale mindretal kan deltage i det kulturelle, sociale og økonomiske liv og i offentlige anliggender“.

Med andre ord, er det rigeligt med argumenter for hvorfor det tyske mindretal selvfølgelig skal have lov til at flage med det tyske flag, som vi også ser nordmændene, gør brug af det norske flag i Danmark på deres nationaldag hver den 17. maj, og som vi ser det danske mindretal gøre brug af på den tyske side af grænsen til såvel deres årsmøder som i privat regi.

Af Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue