Sport - Ritzau

Ukrainsk flygtning vinder guld ved VM i parabadminton

Ukrainsk flygtning vinder guld ved VM i parabadminton

Ukrainsk flygtning vinder guld ved VM i parabadminton

Ritzau
Tokyo
Zuletzt aktualisiert um:
Pictures of the Week Europe and Africa Photo Gallery Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Oksana Kozyna, der er flygtet fra krigen i Ukraine, er sit lands første vinder af en VM-medalje i badminton.

Den ukrainske flygtning Oksana Kozyna skrev søndag et stykke sportshistorie.

Badmintonspilleren vandt guld i sin kategori ved para-VM og blev den første nogensinde fra hjemlandet, der tog en medalje med hjem fra et verdensmesterskab.

Hun besejrede i finalen tyrkiske Halime Yildiz i tre sæt og skreg sin jubel ud i badmintonhallen i Tokyo.

Optakten til turneringen har ellers langtfra været optimal for Kozyna.

Tidligere på året flygtede hun til den franske by Lille, efter at Rusland havde invaderet Ukraine.

I Frankrig har hun forberedt sig sammen med flere kolleger, mens en stor del af familien er blevet i Ukraine.

- Jeg vil fejre det i aften. Jeg vil ringe til mine forældre og mine venner. Jeg har vundet for dem.

- Mine bedsteforældre er stadig i Ukraine, og min lillebror er i militæret. Jeg bekymrer mig om dem alle sammen. Men nu kan jeg hjælpe dem alle efter min sejr, siger hun ifølge Det Internationale Badmintonforbunds olympiske hjemmeside.

Med VM-guldet ligner hun et oplagt bud på en medaljetager ved de paralympiske lege i Paris om mindre end to år.

Men lige nu ved hun ikke engang, hvor hun skal bo.

- Jeg vil gerne tilbage til Ukraine, men det hele afhænger af situationen der.

- Jeg er her, fordi det er det, jeg skal - spille badminton. Selv om der er krig i Ukraine, har jeg Gud med mig, lyder det fra den 27-årige verdensmester.

Lørdag blev det også til en dansk medalje ved VM i parabadminton.

Cathrine Rosengren tabte semifinalen i en anden kategori, men kunne rejse hjem med metal uden at spille flere kampe, da der ikke afvikles bronzekampe ved VM.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“