Sport - Ritzau

Tottenham udnytter Forest-fejl og holder fast i toppen

Tottenham udnytter Forest-fejl og holder fast i toppen

Tottenham udnytter Forest-fejl og holder fast i toppen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Britain Soccer Premier League Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix

Richarlison og Dejan Kulusevski scorede målene, da Tottenham slog Nottingham Forest 2-0.

Tottenham har fået bremset sin nedtur og holder fast i den nedre del af Premier Leagues top.

Det er status, efter at London-holdet fredag slog formsvage Nottingham Forest 2-0 efter scoringer af Richarlison og Dejan Kulusevski.

Brasilianeren scorede i første halvlegs overtid til 1-0 på et formidabelt hovedstødsmål efter et langt svæv og et knivskarpt indlæg af Kulusevski.

Og knap midtvejs gennem anden halvleg øgede Kulusevski selv til 2-0, efter at Forest-keeper Matt Turner havde helkikset et udspark og desuden greb svagt ind på svenskerens afslutning.

Pierre-Emile Højbjerg afløste Richarlison efter 72 minutter og var med til at køre de tre point i hus, efter at midtbanespilleren Yves Bissouma havde fået et direkte rødt kort.

Sejren var Tottenhams anden i træk, efter at holdet senest fik sat en stopper for en stribe dårlige resultater med 4-1 over Newcastle.

Inden weekendens kampe har Tottenham 33 point for 17 kampe på femtepladsen i Premier League. Liverpool fører rækken med 37 point for 16 kampe i en tætpakket top.

Nottingham er placeret lige over nedrykningspladserne, men selv om det hverken blev til mål eller point fredag var opgøret ikke ren elendighed.

Bundholdets spil var ganske fint, og der blev også produceret habile chancer, men slutproduktet manglede.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“