VM synes skabt til en spiller som Mathias Gidsel. Med sin spektakulære spillestil er han vant til at suge opmærksomheden til sig, og den 23-årige vestjyde ligner en mand, der nyder at have hele håndboldverdenens øjne rettet mod sig.

Han taler som et vandfald i sine interviews med pressen. På halgulvet spiller han op til publikum og får en øredøvende hyldest retur.

Men når VM er slut, vender han tilbage til hverdagens anonymitet. Ikke i klubkampene for Füchse Berlin, naturligvis. Men uden for arbejdstid.

Showmanden har nemlig lært at sætte pris på at kunne gemme sig i mængden. Og det kan han i den tyske hovedstads menneskemylder.

- At flytte til Berlin har fået mig til at sænke skuldrene lidt mere. Det med at drukne lidt i en millionby - det har jeg måske haft behov for. At kunne gemme mig lidt væk et sted, hvor folk er ligeglade med, om jeg render rundt i en pyjamas nede i supermarkedet.

- Folk er opdraget til ikke at kigge på hinanden. Det er frihed, og det har fået mig til at slappe fuldstændig af, siger Mathias Gidsel.

Indtil sidste sommer boede Gidsel i en lejlighed i Odense og spillede håndbold i GOG, en klub hvor alle bogstavelig talt kender alle.

Derfor har det været lidt af en omstilling at skulle til at leve som storbymenneske.

- Selvfølgelig kan jeg godt savne det, vi havde i GOG. Men jeg skulle også ud at opleve den store verden. Jeg var blevet advaret om, at det ikke ville være let at flytte til Berlin. Men jeg er overrasket over, at det er gået så godt.

- Holdet ligger på førstepladsen, og jeg er faldet hurtigt ind. Men jeg har det også rigtig godt uden for banen og er faldet godt til i Berlin. Når jeg er glad, er det sjovere at spille, siger Mathias Gidsel.

Det er tydeligvis ikke kun ham, der er glad for, at han valgte Füchse Berlin som sin første arbejdsgiver i udlandet.

Efter få måneders samarbejde tilbød klubben en kontraktforlængelse helt frem til 2028. Gidsel skrev under og ved nu, hvor han skal tilbringe sit liv de næste fem et halvt år.

- Det giver mig en ro og stabilitet, som jeg aldrig før har haft i min karriere, fordi der hele tiden har været nye oplevelser, nye kontrakter at forholde sig til og agenter at snakke med hele tiden.

- Nu har jeg fået masser af tid til at blive en bedre håndboldspiller og i øvrigt få lært tysk, siger han med et grin og erkender, at han ikke altid fulgte lige godt med i tysktimerne i skolen.

- Jeg havde ikke lige overvejet, at jeg skulle spille i Tyskland som 23-årig, men det skulle jeg nok have gjort set i bakspejlet. Det råd må jeg give videre til alle unge håndboldspillere.

/ritzau/