Sport - Ritzau

Skatteregler sender Jan Pytlick ud af kampe mod Danmark

Skatteregler sender Jan Pytlick ud af kampe mod Danmark

Skatteregler sender Jan Pytlick ud af kampe mod Danmark

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
PLUS Dobbeltjob holder EM-landstrænerne skarpe Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Skatteregler forhindrer Jan Pytlick i at stå på sidelinjen, når Saudi-Arabien varmer op til VM mod Danmark.

Når Saudi-Arabiens håndboldlandshold torsdag og lørdag møder Danmark i to testkampe forud for VM, bliver det uden landstræner Jan Pytlick til at styre tropperne på sidelinjen.

Saudi-Arabiens danske landstræner har nemlig ikke lov til at arbejde i Danmark af skattemæssige årsager, da han har bopæl i Danmark og er ansat i Saudi-Arabien.

Det bekræfter Pytlick over for TV 2 Sport.

- Det er den måde, jeg er ansat på. Jeg må ikke arbejde i Danmark, men jeg havde ikke lige regnet med, at det blev betragtet som at arbejde i Danmark, hvis jeg kom en enkelt dag som træner, men sådan er det. Der er lovgivningen fuldstændig klar og tydelig, siger Pytlick.

Han tilføjer, at han ikke var bevidst om reglerne, da testkampene blev aftalt, og det vil blive en dyr omgang, hvis han insisterer på at være en del af kampene.

Pytlick blev ansat i juli og ærgrer sig over, at han ikke kan være en del af kampene mod Danmark.

- Det betyder selvfølgelig noget, for så lang tid har jeg heller ikke arbejdet med spillerne, og så mange kampe har vi heller ikke med det saudiske landshold op til VM.

I stedet bliver det assistenttræner Morten Soubak, der styrer holdet i kampene mod Danmark.

Det har han mulighed for, da han har status som udlandsdansker, oplyser Soubak til Ritzau.

Saudi-Arabien indleder VM 12. januar mod Slovenien. To dage efter venter giganten Frankrig.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“