Sport - Ritzau

Skanderborg Aarhus følger med Skjern i EL-gruppespil

Skanderborg Aarhus følger med Skjern i EL-gruppespil

Skanderborg Aarhus følger med Skjern i EL-gruppespil

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold: Skanderborg Aarhus Håndbold - Aalborg Håndbold Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Skanderborg Aarhus vandt over Kristianstad, mens Sporting slog BSH ud af European League-kvalifikationen.

Der kommer til at være to danske deltagere i European League-gruppespillet på herresiden i denne sæson.

Det står klar efter den afgørende kvalifikationsrunde til gruppespillet, hvor Skanderborg Aarhus Håndbold sikrede billetten med en samlet tremålssejr over svenske Kristianstad, mens Bjerringbro-Silkeborg led et samlet seksmålsnederlag til portugisiske Sporting.

I forvejen var Skjern Håndbold sikret en plads i gruppespillet.

Der var lagt op til en tæt dyst i Aarhus, hvor hjemmeholdet havde en etmålssejr i bagagen fra udekampen mod skånske IFK Kristianstad.

Det forspring var væk tidligt i første halvleg, hvor svenskerne havde oparbejdet en femmålsføring. Ved pausen var Skanderborg Aarhus dog i front med 18-17.

Anden halvleg var en lang stillingskrig, hvor Nick Rasmussens mandskab kæmpede for at afværge det svenske kupforsøg. Det lykkedes, og i de sidste ti minutter fik østjyderne slået et lille hul og sikrede pladsen i gruppespillet med en sejr på 35-33 - samlet 67-64.

Det færøske fløjtalent Hákun West Av Teigum blev topscorer for Skanderborg Aarhus med sine syv scoringer tirsdag aften.

I Silkeborg var der ikke spænding om det samlede udfald, selv om opgøret mellem Bjerringbro-Silkeborg (BSH) og Sporting var tæt.

Portugiserne havde nemlig vundet det første opgør med ni mål i egen hal, og så var det uden betydning, at den midtjyske håndboldklub tog en 33-30-sejr i returkampen.

Hjemmeholdet indledte både første og anden halvleg rigtig skidt, og derfor var en plads i gruppespillet aldrig inden for rækkevidde.

Nikolaj Øris Nielsen gjorde ellers, hvad han kunne med ti fuldtræffere for BSH. Samlet endte det dog med et nederlag på 55-61.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“