Sport - Ritzau

Robert Skov sparker Hoffenheim forbi giganter i tabellen

Robert Skov sparker Hoffenheim forbi giganter i tabellen

Robert Skov sparker Hoffenheim forbi giganter i tabellen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Germany Soccer Bundesliga Foto: Bernd Thissen/Ritzau Scanpix

Med to straffesparkscoringer var Robert Skov instrumental i Hoffenheims sejr ude mod Schalke 04.

Hoffenheim er i gang med en udmærket sæson i Bundesligaen, og fredag aften bidrog danske Robert Skov væsentligt til holdets femte sejr i ti kampe.

Den 26-årige kantspiller scorede sikkert på to straffespark i 3-0-sejren over Schalke 04. Det var hans scoring nummer to og tre i ligaen i denne sæson.

Med sejren tager Hoffenheim et solidt hop i tabellen - i hvert fald indtil de øvrige kampe i runden spilles i weekenden.

Skovs hold ligger nu nummer tre foran mestrene fra Bayern München og Borussia Dortmund. Begge er dog blandt holdene, som med sejre i weekenden kan skubbe Hoffenheim nedad i tabellen igen.

Der var spillet mindre end ti minutter, da Schalke-stopperen Leo Greiml trådte direkte ned over skinnebenet på Christoph Baumgartner inde i feltet.

Dommeren så ikke forseelsen, men efter et VAR-tjek pegede han korrekt på pletten.

Robert Skov blev sat til at eksekvere, og det gjorde han på fornem vis. Bolden blev hamret ind højt til venstre for målmanden, som var uden chance.

I slutningen af halvlegen krøllede Munas Dabbur flot bolden ind i det lange hjørne til 2-0, det var svært at se, hvor Schalke kunne bringe noget, som kunne vende kampen.

Det skete da heller ikke. I stedet lynede Robert Skov på endnu et straffespark, inden der var spillet en time.

Denne gang fremtvang danskeren det selv, men en dribling, som blev stoppet af en Schalke-hånd. Fra pletten gik han til samme side som på første forsøg, denne gang i bunden af målet, men med samme fart. Og samme resultat.

Landsmand Jacob Bruun Larsen blev skiftet ind til det sidste kvarter, men Robert Skov kunne stemple ud tre minutter før tid efter en flot kamp.

Kort efter fik Bruun Larsen muligheden for at komme på måltavlen, men han headede over mål på en stor chance.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“