Sport - Ritzau

Rindom sikrer VM-guld i næstsidste sejlads

Rindom sikrer VM-guld i næstsidste sejlads

Rindom sikrer VM-guld i næstsidste sejlads

Ritzau
Texas
Zuletzt aktualisiert um:
Tokyo Olympics / Sailing / women''s one person dinghy – laser Foto: Kazuki Wakasugi/Ritzau Scanpix

Anne-Marie Rindom er for tredje gang verdensmester i Laser Radial. Hun sikrede guld før sidste sejlads.

Sejleren Anne-Marie Rindom kan igen kalde sig verdensmester i Laser Radial.

Hun sikrede sig guldet allerede i den næstsidste sejlads, hvor hun blev nummer to.

Den 31-årige Rindom kom ellers ikke alt for godt i gang med konkurrencen i Texas i USA tidligere på ugen, men hun sejlede sig altså frem i stillingen og sikrede verdensmesterskabet før sidste sejlads.

Fredag avancerede hun til den samlede andenplads, og lørdag overtog hun føringen efter sejr i to sejladser. Det bragte hende foran med 19 point før søndagens to sidste sejladser.

– Jeg er faktisk lidt overrasket over, at det gik så godt til slut. Jeg føler ikke, jeg fik den helt perfekte start på stævnet og kan mærke, at jeg er lidt rusten til at konkurrere.

- Farten og fysikken er god, men jeg har haft lidt problemer med at sejle konkurrence og være mange på startlinjen, siger Rindom i en pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion.

Hun glæder sig over, at hun formåede at holde koncentrationen til slut.

- I går (lørdag, red.) var en rigtig god dag for mig, hvor jeg fik en god føring. Men jeg har om nogen erfaring med, at det alligevel kan gå galt til sidst. Det gjorde det heldigvis ikke, og det er jeg superstolt over.

Med VM-guldet fulgte hun perfekt op på sidste sommers OL, hvor hun vandt guld efter et stort drama på vandet i Tokyo.

Guldet i Texas kommer, efter at Rindom ikke har konkurreret i den olympiske bådklasse i ni måneder. Siden OL i Tokyo sidste år har hun brugt meget af tiden på at stifte bekendtskab med andre bådtyper.

Rindom har tidligere vundet verdensmesterskabet i Laser Radial i 2015 og 2019.

Ud over sidste års OL-guld vandt hun også medalje i 2016-legene med bronzen i Rio. Hun har tidligere på året annonceret, at hun også agter at jagte medalje ved OL i Paris i 2024.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“