Sport - Ritzau

Medie: Danske Spil ser stigning i mistænkelige håndboldkampe

Medie: Danske Spil ser stigning i mistænkelige håndboldkampe

Medie: Danske Spil ser stigning i mistænkelige håndboldkampe

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Danske Spil Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge TV 2 har Danske Spil over de senere år indberettet flere håndboldkampe, som har skabt mistanke.

Bookmakeren Danske Spil har siden januar sidste år indberettet 11 internationale håndboldkampe på grund af mistænkelige forhold.

Det skriver TV 2 Sport.

Indberetningerne er sendt til overvågningstjenesten Ulis, som holder styr på indberetninger fra flere end 30 spiludbydere i forskellige lande.

Alene i 2022 indberettede Danske Spil ni håndboldkampe. I 2020 og 2021 var der seks indberetninger tilsammen. I år er to kampe indtil videre blevet indberettet.

En indberetning kan skyldes, at der spilles store beløb på et bestemt væddemål med tilknytning til kampen. Det kan være et tegn på matchfixing, men er det ikke nødvendigvis.

- I den daglige drift af Oddset kan vi godt vælge at lukke ned for spil på konkrete kampe, eksempelvis hvis der opstår usikkerhed på grund af store oddsbevægelser eller tvivl om nøglespilleres deltagelse.

- Ofte åbner vi for spillet igen, men nogle gange forbliver kampene lukkede, hvis vi ikke får afklaret vores viden om kampen tilstrækkeligt, skriver Danske Spil til tv-stationen.

Som reaktion på indberetningen sender Ulis ifølge TV 2 Sport en advarsel ud til alle bookmakere, som hører under overvågningsparaplyen.

Samme medie beskrev i weekenden en rapport om mulig matchfixing fra analysefirmaet Sportradar.

Rapporten, der stammer fra 2018, sætter otte topdommerpar i forbindelse med mistanke om matchfixing.

Ingen af dem er dømt eller sigtet for at have brudt reglerne, og Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har ikke fundet anledning til, at de skal udelukkes efter at have undersøgt de kampe, som rapporten omtaler.

Oplysningerne fra rapporten er desuden overdraget til de østrigske myndigheder, da EHF's hovedkvarter ligger i Østrig.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“