Sport - Ritzau

Ludogorets-træner skammer sig efter 1-7 mod FCN: Undskyld

Ludogorets-træner skammer sig efter 1-7 mod FCN: Undskyld

Ludogorets-træner skammer sig efter 1-7 mod FCN: Undskyld

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
Conference League: FC Nordsjælland - PFC Ludogorets Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ivaylo Petev har svært ved at forklare Ludogorets 1-7-nedsabling i Farum i Conference League.

FC Nordsjælland skilte torsdag aften det bulgarske mesterhold Ludogorets ad på hjemmebane i Farum.

7-1 blev det i Conference Leagues gruppespil, og udeholdets cheftræner kalder ifølge mediet Sportal indsatsen for uacceptabel.

- Jeg kan ikke forklare den måde, vi indkasserede fem-seks af målene på. Det er uansvarligt, og jeg vil gerne undskylde over for fansene.

- Jeg skammer mig så meget, at jeg slet ikke kan beskrive det, siger Ivaylo Petev.

Ifølge Petev havde Ludogorets initiativet i de første 20 minutter, men efter fejl på fejl endte det med en stor afklapsning.

- Det var ligesom, vi spillede mod Manchester City. Det er første gang, det sker i min karriere.

- Alle skal tage ansvar, inklusive mig. Hvis alle har det som mig lige nu, sker det ikke igen, siger den slagne cheftræner.

FCN og Ludogorets har begge tre point efter to kampe i puljen. Fenerbahce fører an med seks point, mens Spartak Trnava endnu er pointløs.

FCN møder netop Spartak Trnava fra Slovakiet i sine næste to kampe i gruppen - på udebane i slutningen af oktober og på hjemmebane 9. november.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“