Sport - Ritzau

Liverpool køber ungarsk midtbanespiller i Leipzig

Liverpool køber ungarsk midtbanespiller i Leipzig

Liverpool køber ungarsk midtbanespiller i Leipzig

Ritzau
Liverpool
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-GER-CUP-LEIPZIG-FRANKFURT Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Efter to og et halvt år i RB Leipzig skal Dominik Szoboszlai fremover bære Liverpool-trøjen.

Den ungarske fodboldspiller Dominik Szoboszlai skal fremover tørne ud for Liverpool.

Den engelske klub har haft spenderbukserne på og købt den 22-årige midtbanespiller i RB Leipzig, hvor han var holdkammerat med Yussuf Poulsen.

Det oplyser Liverpool på sin hjemmeside.

Dominik Szoboszlai har været hos RB Leipzig i to og et halvt år. Den tyske klub hentede ham i søsterklubben Red Bull Salzburg i januar 2021.

Siden da har han spillet 91 kampe for RB Leipzig og scoret 20 mål. Nu skal han have hjemmebane på Anfield i Liverpool, og det glæder han sig til.

- Det er virkelig, virkelig godt. Jeg har nydt de seneste dage og ser frem til at lære alle bedre at kende, siger han.

Dominik Szoboszlai har brugt de seneste dage på at forhandle sin løn og andre forhold på plads, ligesom han har gennemgået et lægetjek, som han har bestået.

- De sidste tre-fire dage har været virkelig lange, og det har ikke været let, men nu er jeg her, og jeg er glad, siger han.

Liverpool har allerede styrket midtbanen med den argentinske verdensmester Alexis Mac Allister, som er kommet til fra Brighton.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“