Sport - Ritzau

Inter udstiller Simon Kjær og Milan i regnfyldt derby

Inter udstiller Simon Kjær og Milan i regnfyldt derby

Inter udstiller Simon Kjær og Milan i regnfyldt derby

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Italy Soccer Serie A Foto: Antonio Calanni/Ritzau Scanpix

Simon Kjær fik sæsonens første startplads, da AC Milan lørdag tabte 1-5 til lokalrivalen Inter.

Marcus Thuram ligner et regulært scoop for Inter, der tidligere på sommeren hentede ham på en fri transfer fra Borussia Mönchengladbach.

Den 26-årige franskmand var således i hopla i første halvleg, da han og Inter slog lokalrivalen AC Milan 5-1 på Giuseppe Meazza.

Thuram drejede smukt bolden i kassen til 2-0 efter 37 minutter og lavede også meget af forarbejdet, da Henrikh Mkhitaryan efter fem minutter åbnede ballet fra tæt hold.

Armenske Mkhitaryan øgede efter en omstilling også til 3-1 i anden halvleg, efter at portugiseren Rafael Leao ud af det blå havde reduceret for et ellers tandløst Milan-mandskab efter samarbejde med angrebsmakker Olivier Giroud.

Hakan Çalhanoglu bidrog med et omsat straffespark, inden den indskiftede midtbanespiller Davide Frattesi i overtiden lukkede ballet efter en fremragende kontra.

Simon Kjær var for første gang i sæsonen med fra start for Milan, men nogen opløftende oplevelse blev det ikke for den danske landsholdsanfører, omend han ikke var direkte impliceret i nogen af Inters scoringer.

Sejren er Inters femte i fem møder med Milan i 2023, og den samlede målscore i de opgør lyder på 12-1.

Simone Inzaghis tropper er samtidigt det eneste mandskab i Serie A med maksimum 12 point efter fire runder af den nye sæson.

Milan holder også til i toppen med ni point, mens Juventus indtager andenpladsen med ti point efter en 3-1-sejr over Lazio lørdag. Gustav Isaksen så hele den kamp fra udeholdets bænk.

Det forsvarende mesterhold, Napoli, har syv point, efter at det lørdag aften blev 2-2 hos Morten Frendrup og Genoa, der ellers førte 2-0 inden kampens sidste kvarter, hvor Giacomo Raspadori og Alessio Zerbin slog til for Napoli.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“