Sport - Ritzau

Holger Rune har valgt Lars Christensen som sin træner

Holger Rune har valgt Lars Christensen som sin træner

Holger Rune har valgt Lars Christensen som sin træner

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Tennis: US Open Foto: Geoff Burke/Ritzau Scanpix

Fremover bliver det Lars Christensen, der skal træne Holger Rune. Patrick Mouratoglou stoppede for nylig.

Trænersituationen har den seneste tid været noget kaotisk og uvis for den danske tennisspiller Holger Rune.

Nu bekræfter hans mor og manager, Aneke Rune, over for DR Sporten, at det bliver Lars Christensen, som fremover skal stå for træningen.

Dermed har danskeren fulgt det råd, Aneke Rune kom med i kølvandet på US Open.

- Jeg vil mene, at Lars og Holgers relation er sådan, at Lars må have lyst til at færdiggøre sit arbejde og føre Holger til førstepladsen i verden og vinde grand slams. Det var målsætningen.

- At der har været noget trænerkaos i indeværende år, ændrer nok ikke på det, tænker jeg, lød det for nylig fra Aneke Rune.

Det seneste års tid har Holger Rune vekslet mellem at have Lars Christensen og Patrick Mouratoglou som træner. Senest var Mouratoglou med som træner, da Rune blev elimineret i første runde af US Open.

Efter grand slam-turneringen fortalte Aneke Rune dog, at den profilerede franske toptræner ikke ville fortsætte som Holger Runes træner.

Efter planen skal barndomstræneren igen være en del af Runes følge i ATP-turneringen i Beijing. Den begynder i slutningen af september.

- De har trænet super godt, efter vi er kommet hjem (fra US Open, red.), og de starter første turnering i Beijing sammen.

- Ved Davis Cup og Laver Cup har man normalt ikke egne trænere med, så vi har aftalt opstart i Beijing, siger Aneke Rune til DR Sporten.

Rune er fortsat nummer fire på verdensranglisten, som mandag blev opdateret.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“