Sport - Ritzau

Hjulmand vil stille store krav til indskiftere

Hjulmand vil stille store krav til indskiftere

Hjulmand vil stille store krav til indskiftere

Ritzau
Helsingør
Zuletzt aktualisiert um:
Fodboldlandsholdet træner og møder pressen Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fodboldkampe afgøres oftest i slutfasen, og derfor vil Kasper Hjulmand se store præstationer fra indskiftere.

Samtlige spillere i den danske landsholdstrup drømmer om at starte inde fredag aften i Parken, når Danmark med en sejr over Slovenien vil kunne sikre sig en tur til næste sommers EM i Tyskland.

Selv om de fravalgte utvivlsomt vil være ærgerlige over at blive placeret på bænken, så må det ikke få dem til at slække bare det mindste på motivationen.

Kasper Hjulmand understregede på torsdagens pressemøde forud for kampen, at alle på bænken skal være klar til at levere en toppræstation.

- Uanset hvem der kommer ind fra bænken, så skal de komme med noget. Det er helt afgørende i kampe som denne, at man er god i de sidste 20 minutter, lyder det fra landstræneren.

Hjulmand har været ramt af afbud fra flere af holdets største profiler som Christian Eriksen, Rasmus Højlund og Simon Kjær.

Det er dog ikke noget, som får indflydelse på hans tro på holdets chancer fredag i Parken.

- Planen er klar. Når jeg kigger en uge eller to tilbage, så var det selvfølgelig noget andet, jeg sad med, men vi har stadig et stærkt hold. Uanset hvad bringer vi kvalitet, siger Hjulmand.

Selv hvis det skulle kikse fredag, har Danmark mandag i Nordirland endnu en chance for at spille sig til EM. Det på trods af, at holdet har været hårdt kritiseret i kvalifikationen efter nogle skuffende præstationer.

Sejrene er dog som regel kommet i land, og trods de spillemæssige skvulp er Kasper Hjulmand en glad landstræner, hvis kvalifikationen som forventet kommer i hus.

- Vi skal huske, at når et dansk landshold kvalificerer sig til en slutrunde, så er det en stor ting. Og vi er så tæt på, siger landstræneren.

Kampen mod Slovenien sættes i gang klokken 20.45.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“