Sport - Ritzau

Heftigt kvarter giver Herning grum hævn over Rødovre

Heftigt kvarter giver Herning grum hævn over Rødovre

Heftigt kvarter giver Herning grum hævn over Rødovre

Ritzau
Rødovre
Zuletzt aktualisiert um:
Metal Ligaen: Rungsted Seier Capital - Herning Blue Fox Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Herning Blue Fox gennembankede Rødovre, der indkasserede fem mål på 15 minutter i første periode.

Herning Blue Fox er tophold og regnes som guldbejler i ishockeyligaen. Men af en eller anden grund har midtjyderne haft det svært mod rækkens bundprop, Rødovre Mighty Bulls.

For knap tre uger siden vandt Rødovre hele 5-0, men man kan roligt sige, at herningenserne tog revanche, da holdene stod over for hinanden igen mandag aften.

Her blev det 8-2 til Herning i Rødovre Centrum Arena, hvor godt 800 tilskuere slukørede måtte se til, mens puckene i første periode fløj om ørerne på Rødovres to målmænd.

I løbet af et kvarter mellem kampens 3. og 18. minut scorede Herning således hele fem gange.

Landsholdsveteranen Morten Poulsen viste vejen med to fuldtræffere, og da Phil Marinaccio scorede gæsternes fjerde mål, forbarmede Rødovre-træner Olaf Eller sig over målmand William Rørth.

Førstekeeperen røg på bænken og blev erstattet af Louis Ingvordsen. Men helt i tråd med udviklingen i kampens indledning, skulle der kun gå et par minutter, før også han måtte hente pucken ud af nettet.

Selv om Rødovre ind imellem fik tid til en reducering, var kampen reelt afgjort efter den første tredjedel.

Det stod 2-6 på måltavlen efter anden periode, og Herning-dominansen fortsatte i tredje, hvor Mathias From med sit andet mål gjorde det til 7-2 til gæsterne.

Som et meget passende billede på en totalt mislykket Rødovre-aften smed holdet pucken væk i overtal otte minutter før tid.

Phil Marinaccio kunne upresset skøjte væk og score til 8-2 og samtidig gøre sig selv til Hernings tredje dobbelte målskytte i kampen.

Med seks kampe tilbage af grundspillet er Herning fortsat på andenpladsen. Rødovre er sidst og har hele 12 point op til Rungsted på den nederste slutspilsplads.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbeitrag

Meinung
Asger Christensen
„Stop svineriet med dåser i naturen“