Sport - Ritzau

Fransk minister: Ingen terrortrussel mod Paris lige nu

Fransk minister: Ingen terrortrussel mod Paris lige nu

Fransk minister: Ingen terrortrussel mod Paris lige nu

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
FRANCE-POLITICS-GOVERNMENT-CABINET Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Den franske sportsminister melder ikke om en aktuel terrortrussel rettet mod sommerens OL i Paris.

Der er ikke en specifik terrortrussel mod de olympiske lege i Paris, som det ser ud lige nu.

Det oplyser Amelie Oudea-Castera, Frankrigs sportsminister, onsdag i et interview med tv-kanalen France 2.

- I dag er der ingen specifik terrorrelateret trussel mod de olympiske og paralympiske lege, siger Amelie Oudea-Castera.

Derfor er der i Frankrig heller ikke planer om at ændre på den storstilede åbningsceremoni på Seinen i Paris eller på andre begivenheder ved sommerlegene.

Sidste måneds angreb mod en koncertsal i Moskva, som kostede 140 mennesker livet, har i Frankrig genoplivet frygten for et terrorangreb mod Paris, som afvikler OL fra 26. juli og flere uger frem.

Amelie Oudea-Castera understreger, at åbningsceremonien forbliver hovedplanen, men indikerer samtidig, at der forberedes et alternativ bag kulisserne.

- Når vi ikke taler om en plan B, så er det ikke fordi, at der ikke findes en plan B, lyder det fra sportsministeren.

Normalt afvikles åbningsceremonien traditionelt på et atletikstadion, men for første gang kommer begivenheden til at foregå et andet sted.

Der ventes til åbningsceremonien på Seinen op mod en halv million tilskuere, når man tæller dem, der kigger fra de nærliggende bygninger, med.

Alle lande har indtil videre sagt, at de tager del i den åbne paradesejlads på floden. Det gælder også lande som USA og Israel.

Amelie Oudea-Castera siger, at der vil blive foretaget generalprøver på åbningsceremonien 27. maj og 17. juni.

OL-arrangørerne har tidligere afvist at flytte lokation for åbningsceremonien.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“