Sport - Ritzau

Esbjerg har stort underskud og sår tvivl om overlevelse

Esbjerg har stort underskud og sår tvivl om overlevelse

Esbjerg har stort underskud og sår tvivl om overlevelse

Ritzau
Esbjerg
Zuletzt aktualisiert um:
NordicBet Ligaen: Esbjerg fB - Fremad Amager Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Esbjerg fB kom ud af 2022 med et underskud på 29 millioner og mangler otte millioner i 2023-budget.

Pengene fossede ud af fodboldklubben Esbjergs pengekasse i 2022.

Det viser et årsregnskab fra klubben, som er blevet offentliggjort mandag. Heri fremgår det, at Esbjerg kom ud af 2022 med et underskud på 29 millioner kroner.

Faktisk er den økonomiske situation i klubben, der for tiden kæmper om oprykning fra 2. division, så kritisk, at der i årsregnskabet bliver rejst tvivl om klubbens mulighed for at fortsætte driften.

Esbjerg kan komme til at stå og mangle otte millioner i 2023-budgettet, lyder det desuden.

Til JydskeVestkysten siger direktør Jens Hammer, at man i bestyrelsen håber på at "være i mål" sidste i maj, hvor der afholdes en ekstraordinær generalforsamling i klubben.

- Det er også vigtigt for mig at sige, at det her er "worst-case scenario". Og det er jo selvfølgelig, hvis vi ikke rykker op i 1. division, siger Jens Hammer til JydskeVestkysten.

I regnskabet lyder det da også, at man i klubbens ledelse forventer, at de manglende millioner vil blive fundet i form af lån og/eller kapitalindskud i løbet af i år.

Esbjerg rykkede i 2020 ud af Superligaen. Sidste år røg holdet så ned i 2. division. Generelt har klubben været præget af uro de seneste år, hvilket også har ført til et hav af trænerfyringer og -ansættelser.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“