Sport - Ritzau

Dansk mixeddouble booker spansk finale - Antonsen ude

Dansk mixeddouble booker spansk finale - Antonsen ude

Dansk mixeddouble booker spansk finale - Antonsen ude

Ritzau
Madrid
Zuletzt aktualisiert um:
All England Open Badminton Championships Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

Mathias Christiansen og Alexandra Bøje er finaleklar i Spain Masters, hvor Anders Antonsen tabte tæt kamp.

Anders Antonsen var lørdag tæt på sin første finale på BWF World Tour i halvandet år, men tabte til Kanta Tsuneyama i tre meget jævnbyrdige sæt.

Danskeren vil nok især ærgre sig over første sæt. Her førte Antonsen 20-16, men tabte 20-22.

I andet sæt skiftede føringen flere gange, men japaneren var foran i slutfasen, inden Antonsen slog til og vandt 22-20 efter at have afværget en matchbold.

Historien var ved at gentage sig i tredje sæt. Tsuneyama førte med syv point, men en stærkt fightende Antonsen slog tilbage og afværgede endnu to matchbolde, inden han gled ved den tredje og tabte 18-21.

I mixeddouble var der mulighed for en ren dansk finale, men sådan gik det ikke.

Mathias Christiansen og Alexandra Bøje slog fredag det førsteseedede par ud i kvartfinalerne og fulgte lørdag op med 21-12, 21-18 over et engelsk par, men det kunne Mathias Thyrri og Amalie Magelund senere ikke følge op på.

Det danske par tabte i tre sæt til Praveen Jordan og Melati Daeva Oktavianti fra Indonesien, som Christiansen og Bøje dermed dyster med i søndagens finale.

Damedoublen Maiken Fruergaard og Sara Thygesen havde et fjerde dansk skud i bøssen, men tabte forholdsvist klart til kinesisk par i to sæt.

Spain Masters er en af de mindre turneringer på BWF Tour, hvorfor ikke alle de største stjerner stiller op. For første gang afvikles turneringen i Madrid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“