Sport - Ritzau

Danmark var uden spioner til Tunesiens VM-generalprøve

Danmark var uden spioner til Tunesiens VM-generalprøve

Danmark var uden spioner til Tunesiens VM-generalprøve

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
VM 2022: Dansk træning i Doha Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand fik ikke mulighed for at blive klogere af Tunesiens 2-0-sejr over Iran onsdag eftermiddag.

På tirsdag mødes Danmark og Tunesien i den første kamp ved VM-slutrunden i Qatar, men seks dage før den kamp var Danmarks første gruppemodstander også i aktion.

Onsdag vandt Tunesien 2-0 over Iran i en testkamp i Qatar, men kampen var lukket for offentligheden, så landstræner Kasper Hjulmand kunne ikke sende en scout til opgøret.

- Vi må ikke se kampen. Den er helt lukket af, desværre, sagde landstræneren, inden Tunesien havde spillet opgøret mod Iran.

Danmark spiller ingen testkampe før VM, for landstræneren havde ikke forstået det som en reel mulighed, selv om flere lande til sidst har valgt at gøre det.

Danmark og Japan har tidligere været i dialog om en potentiel kamp inden slutrunden.

- Vi havde fået at vide, at vi ikke måtte spille kampe hernede. Jeg ved ikke, om jeg ville have spillet en testkamp, hvis vi måtte - måske under nogle særlige betingelser, for der er både fordele og ulemper ved at gøre det.

- Men nu spiller vi træningskamp internt i stedet. Vi kommer til at lave relativt meget 11 mod 11-spil i den første del af træningslejren, lød det fra Kasper Hjulmand.

Samtidig med Tunesiens VM-generalprøve havde Kasper Hjulmand onsdag eftermiddag sine spillere på træningsbanen i Qatar for første gang.

Her lavede Mikkel Damsgaard, Pierre-Emile Højbjerg og Andreas Cornelius andre øvelser end resten af holdet.

I tunesernes sejr på 2-0 over Iran scorede Naïm Sliti på et straffespark efter 62 minutter, mens forsvarsspilleren Ali Abedi fordoblede føringen syv minutter senere.

Tunesien råder i truppen over Brøndbys midtbanespiller Anis Ben Slimane og OB-angriberen Issam Jebali. Ingen af de to spillere fra Superligaen var med i startopstillingen mod Iran.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“