Sport - Ritzau

Afgående badmintonformand forsvarer dyr fyring af direktør

Afgående badmintonformand forsvarer dyr fyring af direktør

Afgående badmintonformand forsvarer dyr fyring af direktør

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
OL-guldvinderne Viktor Axelsen og Anne-Marie Rindom kommer hjem Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det kostede Badminton Danmark omkring 2,5 millioner kroner at fyre Bo Jensen, skriver TV 2 Sport.

2,5 millioner kroner.

Så meget kostede det i alt Badminton Danmark at fyre Bo Jensen som direktør og finde en afløser i 2022.

Det skriver TV 2 Sport og tilføjer, at forbundet havde et underskud på 1,5 millioner kroner i 2022. Det første underskud i mange år.

Formand Tore Vilhelmsen, der netop er blevet afløst af Kristian Pihl, bekræfter ikke beløbets størrelse, men forsvarer fyringen af Bo Jensen.

- Vi er et godt sted, og vi har fundet præcis den direktør, vi skal have. Det koster nogle penge. Det gør det i en almindelig virksomhed og i det offentlige. Det gør det også i et specialforbund, når man er oppe og afskedige medarbejdere, der er ansat på de forhold, siger Tore Vilhelmsen til TV 2 Sport.

Ifølge TV 2 Sport var bestyrelsen splittet i forhold til fyringen af Bo Jensen, og der "florerede historier om, at det var Tore Vilhelmsens egen politiske magtkamp, fordi han ønskede mere indflydelse".

Vilhelmsen afviser den del blankt og fastholder den officielle forklaring, der blev givet i forbindelse med fyringen: At den skyldes ønsket om en ny strategisk retning.

Badminton Danmarks sportschef, Jens Meibom, har tidligere efterlyst økonomiske ressourcer. Men Vilhelmsen mener ikke, at man kan lave en kobling mellem de midler, der bruges på det sportslige, og udgifter til en fratrædelsesordning og ansættelse af en ny direktør.

Han fastslår, at økonomien og egenkapitalen er god, og målet er ikke at lave millionoverskud.

- De (pengene, red.) skal ud og leve, og vi skal lave masser af aktiviteter for badminton. Det er rart at have lidt til sådan nogle svære beslutninger. Det har vi, og det har vi stadigvæk, siger Vilhelmsen.

Kristian Pinderup Langbak tiltrådte 1. november som ny direktør i Badminton Danmark.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“