At det danske kongehus lever med og i tidens ånd, vil de færreste kunne benægte. Hvor værdien og behovet for kongehuse i andre lande fra tid til anden diskuteres ivrigt, forholder det sig ganske anderledes i Danmark. Kongehuset er vellidt og værdsat og monarkiets eksistens er hverken til debat eller på den politiske dagsorden.

Kaster vi kort blikket tilbage i historien, så har det danske kongehus af flere omgange udvist rettidig omhu, hvilket alt andet lige har været med til at sikre det danske monarkis overlevelse. Vedtagelsen af grundloven i 1849 og overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki, som indskrænkede kongens magt, var en stærk medvirkende faktor til at vi den dag i dag kan rose os af at have et kongehus.

Også hendes majestæt dronningens beslutning om fra 1. januar i år, at fratage prins Joachims børns titler som prinser og prinsesse „…ligger i tråd med lignende tilpasninger, som andre kongehuse på forskellig vis har gennemført i de senere år“, som kongehuset selv udtrykte det i sin pressemeddelelse.

Hvad også skal finde omtale, er kongehusets beslutning om, at prins Christian ikke ved sit fyldte 18 år skal modtage apanage. Begrundelsen lyder på, at prinsen skal have lov til at færdiggøre sin gymnasiale uddannelse og (i pressemeddelelsen indirekte udtrykt) være ung med de unge, inden han pålægges officielle pligter.

Det er derfor nok ikke nogen tilfældighed, at hendes majestæt dronningen inviterer til gallataffel på Christiansborg for landets ungdom i forbindelse med prins Christians 18 års fødselsdag. Et godt og flot initiativ som blot igen vidner om et Kongehus i synk med sig selv og samtiden om man vil.

Deltagerkredsen omfatter alle dele af Rigsfællesskabet, hvor hver kommune samt Færøerne og Grønland har fået til opgave at udvælge to 18-årige, ligesom også ungdomsorganisationer, unge fra sportens, kunstens og kulturens verden vil være at finde blandt de inviterede. 

Desværre optræder unge fra det danske mindretal ikke på gæstelisten, hvilket dels synes uforståeligt, dels beklageligt. Hvert år ynder hendes majestæt dronningen at fremhæve det danske mindretal og traditionen tro sende sine bedste nytårshilsner til de danske syd for grænsen.

Således omtalte hun sin nytårstale sidste år grænselandet og det danske mindretal som „…et lysende eksempel på, at forskellige sprog, kulturer og traditioner kan leve fredeligt side om side. Det kan både det danske og det tyske mindretal være stolte af. Jeg ønsker alle et godt nytår“, som hun fik det sagt.

Alligevel vil unge fra det danske mindretal ikke være at finde på gæstelisten 15. oktober i år når prins Christian skal fejres på Christiansborg af sine jævnaldrende fra Danmark og andre dele af kongeriget, hvilket man kun kan beklage.

Selvom kongehuset og landets monark siden 1849 ikke har spillet nogen politisk rolle, så har hendes majestæt dronningen og hendes forgængere på forbilledlig vis været omdrejningspunkt og samlingskraft for landet og dets nordiske besiddelser samt det danske mindretal i Sydslesvig.

Hvad kun gør ondt værre når det handler om følelser, er løftet til det danske mindretal efter Sønderjyllands genforening med Danmark om at de aldrig skulle blive glemt. Ordene faldt 11. juli 1920 ved Dybbøl Skanser fra den daværende statsminister Niels Neergaard.

Også tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen lod det danske mindretal forstå ved årsmødet i Sydslesvig tilbage i 1999, at danskerne i Sydslesvig ikke var eller ville blive glemt. „Hvis i holder fast i os, så holder vi fast vi I jer“, som han udtrykte det.

Senest har formanden for Folketingets Sydslesvigudvalg Benny Engelbrecht ved dette års danske årsmøde i sin tale til det danske mindretal gjort (gen)brug af præcis det samme ordvalg, som Poul Nyrup Rasmussen.

Det ville derfor være at håbe og ønskeligt, om også to unge mennesker fra det danske mindretal rettidigt når at få en invitation i hænde og kan være med til at fejre prins Christian og samtidig understrege og underbygge det tætte bånd mellem Danmark og mindretallet i almindelighed og mindretallets ungdom i særdeleshed.

Sidst men ikke mindst, må vi ikke glemme det tyske mindretal. Også det tyske mindretals ungdom fortjener en invitation og være repræsenteret, ikke mindst fordi de er en del af Danmark. Det ville derfor være en flot gestus om en eller flere af de sønderjyske kommuner kunne blive enige om at finde to unge mennesker fra det tyske mindretal, som jo også er danske statsborgere.