Leserbrief

„Pamhule skal være naturnationalpark“

Pamhule skal være naturnationalpark

Pamhule skal være naturnationalpark

Børge Koch
Hadersleben/Haderslev
Zuletzt aktualisiert um:
Børge Koch, Radikale Venstre Foto: Pressefoto

Børge Koch engagiert sich für die Ernennung des Naherholungsgebietes Pamhule zu einem der 15 geplanten dänischen Naturnationalparks.

Sønderjyllands smukke og vilde natur skal repræsenteres i buketten af naturnationalparker.

Pamhule området er det meste oplagt naturområde at udpege i Sønderjylland som kommende naturnationalpark.

Jeg håber, at forligspartierne bag aftalen om at skabe 15 naturnationalparker vælger Pamhule i første etableringsrunde, så vi kan få sat turbo på beskyttelsen og udviklingen af områdets naturværdier allerede i år og dermed gøre Haderslev Kommune endnu mere attraktiv!

Det forlyder at alle 15 naturnationalparker skal være udpeget i 2021. Det bliver ganske spændende at følge, og mens vi venter på den hvide røg fra Miljøministerens kontor, vil jeg gerne slå et fælles slag for at et af Danmarks smukkeste naturområder kommer igennem nåleøjet.

Efter at aftalen om etablering af 15 naturnationalparker blev offentliggjort har jeg haft en god dialog med Radikale Venstres miljøordfører, Zenia Stampe, som bakker op om ønsket om at gøre Pamhule til naturnationalpark.

Om valget falder ud til Pamhules fordel, er naturligvis ikke kun et politisk spørgsmål. Det handler i lige så høj grad om, hvorvidt sagkundskaben anerkender værdien af Pamhule i en biodiversitetssammenhæng. Her er vi betryggede i at eksperten Rune Engelbrecht Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening har argumenteret for at gøre Pamhule til naturnationalpark i sin anerkendte bog ”Vildere vidder i dansk natur”.

Hvis det skulle lykkes Pamhule at komme igennem nåleøjet, så vil vi anbefale, at den lokale planlægning og etablering sker i tæt dialog med Haderslev kommune og de lokale interessenter, der kender og bruger området. Det drejer sig særligt om mountainbikecyklister, orienteringsløbere og vandre- og friluftsfolket, der elsker at komme i området.

Det bliver afgørende, at der findes en god løsning for eksempelvis afvikling af VM i mountainbike, som skal kunne finde sted i respekt for etableringen af de forskellige tiltag, der skal styrke den biologiske mangfoldighed.

I Radikale Venstre er vi klar til at gå i arbejdstøjet for at finde en løsning på den problemstilling, hvis det skulle blive aktuelt.

Børge Koch,
byrådsmedlem for Radikal Venstre i Haderslev Kommune,
Teglgårdsvej 23,6100 Haderslev

Mehr lesen

Nachruf

Holger Eskildsen
„Vi har mistet en stor personlighed“

Nachruf

Hans Vilhelm Bang
„Det gik alligevel ikke “

Leserbrief

Børge Koch
„Fremtidens svømmefaciliteter i Haderslev Kommune“

Leserbrief

Holger Eskildsen
„Grønne korridorer frem for P-pladser“