Vi benyttede efterårsferien til at drage et smut sydpå til Holland og Belgien. Og med børnene parkeret hos bedsteforældre nordenfjords, så var der rig lejlighed til at køre rundt på kryds og tværs i Benelux. Kort sagt en tiltrængt voksenferie, hvor sommerens sol trakterede med et behageligt gensyn akkommoderet med belgiske fritter, muslinger og vafler.
 
Det er bemærkelsesværdigt at det eneste sted, hvor passet skulle frem – det var i Padborg. Og uanset hvilket tidspunkt af døgnet grænsen krydses, så opstår der kø. Det er vanvid, at vi bruger så mange ressourcer på ren symbolpolitik uden nogen som helst effekt. Nærmest ingen andre steder indenfor Schengen er der grænsekontrol.

Nogle af de grænser vi krydsede, var der knapt nok et skilt.
 
Det bedste eksempel på det grænseløse Europa er landsbyen Baale-Nassau, der ligger på grænsen mellem Holland og Belgien. Byen har hele 26 belgiske enklaver. Nogle er ikke større end en velvoksen parcelhusgrund, men de er alle markeret med streger i vejen. På byens førende hotel kan man sågar sidde på en stol i Holland, men bordet står i Belgien. Det tiltrækker selvfølgelig enormt mange turister og mulighederne for at tage sjove billeder står i kø. Rent praktisk er der selvfølgelig ikke grænsekontrol – det afskaffede man faktisk i 1843. Vi bør naturligvis gøre det samme, og i stedet koncentrere politiets ressourcer omkring rigtigt politiarbejde fremfor primært at genere pendlere og turister, som gerne vil bruge penge i Danmark.

Det er et krav som Europabevægelsen kommer til at rejse til en kommende ny regering – for uanset farve, så er der på begge sider af det politiske spektrum forsat stor appetit på symbolpolitik i Padborg og ved Rødby Færge. Det er en både dyr og formålsløs dansk enegang.

Jens-Krisitan Lütken, Vorsitzender der dänischen Europabewegung, Europabevægelsen