Leserbrief

„Venstres gevinst, Region Syddanmarks tab“

Venstres gevinst, Region Syddanmarks tab

Venstres gevinst, Region Syddanmarks tab

Preben Bonnén
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Preben Bonnén bedauert, dass Stephanie Lose ihr Amt als Vorsitzende der Region Süddänemark aufgibt. Weshalb Bonnén die aus Lügumkloster stammende Lose nun aber gerne als neue Parteivorsitzende bei Venstre sehen würde, erklärt er in seinem Leserbrief.

Meget tyder på at Stephanie Lose, som på nuværende tidspunkt beklæder formandsposten i Region Syddanmark i næste måned ved Venstres landsmøde i Herning, vil udskifte denne til fordel for en ministerpost i SVM-regeringen hvis og såfremt at hun og Troels Lund Poulsen bliver valgt som det nye formandskab i Venstre, hvilket med stor sandsynlighed vil blive tilfældet.

Duetten bestående af Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen er ikke ny, men en velafprøvet (traktor)model under Jakob Ellemann-Jensens seks måneder lange sygefravær, som de begge også samstemmende har understreget.

Netop de gode erfaringer, det gode samarbejde og fortroligheden mellem de to er årsagen til at Troels Lund Poulsen stiller op som formandskandidat og Stephanie Lose søger genvalg som næstformand.

At Jakob Ellemann-Jensen har takket af som formand for Venstre, sagt farvel til regeringen og posten som vicestatsminister og økonominister samt overladt sin plads i Folketinget til sin suppleant Heidi Bank, kan næppe komme som nogen overraskelse.

Kun tre ugers tid efter hans tilbagevenden til politik og genindtagelse af forsvarsministeriet gik der gang i stoleleg mellem Jakob Ellemann-Jensen og Troels Lund Poulsen, som 22. august 2023 for snurrende kameraer kunne meddele offentligheden, at man havde byttet ministerier. Således blev forsvarsministeren til økonomiminister og vice versa.

Med Jakob Ellemann-Jensen ude af billedet og ude af politik er duetten Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen blevet reaktiveret. Om det så er det rigtige team eller holdopstilling kan man have mange meninger om.

Som det er de fleste bekendt, er Troels Lund Poulsen ikke kendt som den store billetsælger, ligesom han heller ikke kan rose sig af noget prangende personlige stemmetal til det seneste folketingsvalg, hvor han måtte lade sig nøje med 4.584 personlige stemmer.

Anderledes forholder det sig for Stephanie Lose, som ved det seneste valg til Region Syddanmark opnåede 147.485 personlige stemmer, hvilket vel må siges at tale sit eget tydelige sprog.

Det ville derfor falde en naturligt for brystet at netop Stephanie Lose stillede op som formandskandidat med Troels Lund Poulsen som sin adjudant, også kaldt næstformand. For hvis hun kan sælge billetter i Region Syddanmark  - hvad hun til fulde har (be)vist - kan hun også gøre det i resten af landet.

Samtidig er Stephanie Lose mindst ligeså skarp, konsekvent og manøvredygtig som statsminister Mette Frederiksen. Hun har i den grad politisk tæft og dræberinstinkt, hvilket SF i almindelighed og Villy Søvndal i særdeleshed fik at mærke, hvor han og partiet blev holdt helt og aldeles ude af konstitueringsforhandlingerne ved regionsrådsvalget tilbage i 2017, ligesom SF ikke blev tildelt nogle udvalgsposter overhovedet.

Det var Stephanie Loses måde at sige tak for sidst på med henvisning til det hun betragtede som Villy Søvndals mange nederdrægtige personlige og politiske angreb på hendes person og Venstre under valgkampen.

Forinden demonstrerede Stephanie Lose på bedste og meget overbevisende vis hvordan man rydder op efter ens forgænger, Carl Holst, som havde misbrugt regionens embedsværk til partipolitisk virksomhed og personlige kampagner i forbindelse med det dengang forestående folketingsvalg.

Misbruget fik uden tøven Stephanie Lose i november 2015 til at bakke op om politianmeldelse af sin partifælle. Beslutningen blev truffet på baggrund af rapport fra Statsforvaltningen, som i utvetydige vendinger slog fast, at Carl Holst helt klart havde handlet ulovligt.

Apropos Carl Holst, som 28. juni 2015 udskiftede formandsposten i Region Syddanmark med en plads i folketinget og derpå udnævnt til forsvarsminister af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen er det sjovt og pudsigt at det igen er Region Syddanmark, som skal være leveringsdygtig af ministre.

Modsat Carl Holst som kun bestred embedet som forsvarsminister i 93 dage, er det forventningen, at Stephanie Lose holder længere på den ministerpost, som hun måtte blive tildelt. Dels fordi hun har en bedre situationsfornemmelse end Carl Holst, dels fordi hun er sig sit ansvar bevidst.

Af selvsamme årsag, er det så sørgeligt at miste Stephanie Lose i Region Syddanmark. Venstre vandt over Region Syddanmark. Sagt med andre ord: Venstres gevinst, Region Syddanmarks tab.

Om hendes farvel til Region Syddanmark og god dag til folketinget, så vil give pote og hjælpe Venstre tilbage til om end ikke fordums storhedstid, så nye højder end de nuværende meningsmålinger må vi afvente.

Måske hun vil komme til at fortryde sin beslutning, måske ikke…

Mehr lesen

Leserbrief

Antje Beckmann, Elke und Herbert Delfs
„Horups Hotelträume …“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Bekymret for det ekstreme højre“

Leserbrief

Meinung
Kristian Pihl Lorentzen
„Hærvejsmotorvejen som grøn energi- og transportkorridor“

Leserbrief

Meinung
Asger Christensen
„På tide med et EU-forbud mod afbrænding af tøj“