Leserbrief

„Tyskland sænker valgretsalderen og Danmark bør gøre det samme“

Tyskland sænker valgretsalderen og Danmark bør gøre det samme

Tyskland sænker valgretsalderen, Danmark bør gøre det samme

Preben Bonnén
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Preben Bonnén spricht sich für eine Absenkung des Wahlalters in Dänemark aus und verweist auf den Beschluss des Deutschen Bundestages, das Alter bei den Wahlen zum Europa-Parlament auf 16 Jahre abzusenken.

Hvor Danmark gik til folketingsvalg 1. november 2022, besluttede et flertal 11. november samme år i den tyske forbundsdag bestående af regeringspartierne SPD, De Grønne og det liberale FDP, at sænke valgretsalderen til Europa-Parlamentsvalgene fra de nuværende 18 år til 16 år. Noget som med sandsynlighed vil danne præcedens til også delstats- og forbundsdagsvalgene, ligesom det selvsagt vil øge antallet af tyske førstegangsvælgere når der om to år skal vælges kandidater til et nyt Europa-Parlament.

I Danmark var der til det seneste folketingsvalg 226.689 nye førstegangsvælgere, som kunne gøre brug af deres demokratiske stemmeret, og som mange gjorde. Havde valgretsalderen været på 16 år, ville der ikke overraskende have været tale om et langt større antal end det blev tilfældet.

Hvorvidt og i hvilken udstrækning redultatet af folketingsvalget ville have været blevet et andet såfremt de 16 og 17 årige havde stemmeret er ikke at udelukke. Omvendt er det indlysende at stemmeprocenten alt andet lige ville have været større, ikke mindst med tanke på de unge menneskers beundringsværdige politiske engagement og stillingtagen.

At den danske ungdom i særdeleshed er sig sit politiske ansvar bevidst, blev til fulde og på bedste vis demonstreret på en lang række debatmøder mellem førstegangsvælgerne og de politiske partiers kandidater på landets gymnasieskoler. Nysgerigheden var stor, og engagementet til at tage og føle på. Det var ikke hverken lette eller overflødige spørgsmål, som folketingskandidaterne blev konfronteret med, hvilket de også selv har sandet.

Hvad også og i forlængelse heraf skal finde omtale, er de mange debatter ditto på landets gymnasieskoler i forhold til det igangværende VM i fodbold, hvor menneskerettigheder og de kritisable forhold i værtslandet Qatar er i fokus.

De politiske bevæggrunde i Tyskland for netop at lade unge mennesker på 16 og 17 år, at kunne gå til stemmeurene til det næste Europa-Parlamentsvalg i 2024 lyder på, at de unge i forvejen er politisk aktive- og bevidste, ligesom de politiske beslutninger, som træffes i dag og imorgen, har afgørende og vidtrækkende konskevenser for de unge selv. Det vurderes derfor oplagt og logisk, at de unge mennesker indrømmes indflydelse på egen fremtid, herunder og ikke mindst når det handler om klima, miljø og den grønne omstilling, som det udtrykkes fra de regeringsbærende partier.

Beslutningen i den tyske forbundsdag om at guve de 16 og 17 årige stemmeret, bør også gøre indtryk på folketingspolitikerne herhjemme og være startskuddet på en seriøs og oprigtig debat herom. Senest valgretsalderen i Danmark blev ændret skete ved folkeafstemningen 19. september 1978, hvor de 18-årige fik valgret, og tiden til at ændre folketingsvalgloven på ny synes mere end på noget andet tidspunkt moden.

Samtidig skal det påpeges og fremhæves at der ikke er hverken sammenhæng eller logik mellem myndighedsalder og valgretsalder. I den forbindelse skal bl.a. henvises til den kriminelle lavalder, som ligger på 15 år, hvilket på tydeligste vis indikere, at der ikke er nogen juridisk sammenhæng overhovedet mellem myndighedsalder og valgretsalder.

Med andre ord, man kan ikke som 15 årig være myndig til, at blive straffet ved lovbrud, men ikke voksen nok som 16 årig til at være stemmeberettiget. Hvis ikke valgretsalderes derfor sænkes til 16 år, så må den logiske slutning og dragning heraf være, at hæve den kriminelle lavalder, således at denne flugter med valgretsalderen.

Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue

Mehr lesen

Leserbrief

Siegfried Christiansen
„Über das Miteinander im Grenzland“

Leserbrief

Nils Sjøberg
Nils Sjøberg
„Red drikkevandet ud“

Leserinnenbeitrag

Katharina Kley
„Det er på tide, at give de unge fra 16 år stemmeret“

Leserbrief

Martin Christiansen
„Und das von so genannten Experten “

Kulturkommentar

Marlene Reissinger
Marlene Reissinger
„Wir sind gar nicht so verschieden“

Wort zum Sonntag

Pastorin Sabine Hofmeister
Sabine Hofmeister
„Das Wort zum Sonntag, 5. Februar 2023“