Leserbrief

„Tyskland og Danmark stiller op og det samme gør mindretallene i Sønderjylland og Sydslesvig“

Tyskland og Danmark stiller op og det samme gør mindretallene i Sønderjylland og

Tyskland og Danmark stiller op, det samme gør mindretallene

Preben Bonnén
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Die Europeada wird, wenn alles andere gleichbleibt, bessere Bedingungen und Voraussetzungen für andere europäische Minderheiten schaffen, die nicht so gute Bedingungen wie die dänischen und deutschen Minderheiten genießen, schreibt der unabhängige politische Analytiker Preben Bonnén.

Så skriver vi år 2024 hvor vi for tiden er vidner til et storslået EM i håndbold og hvor Tyskland er værtsnation. Men det er ikke kun til håndbold vores tyske venner lægger gulvbrædder til. Også til sommer vil Tyskland på ny være på alles læber når vi skal slide deres græstæpper tynde.


Hvor Tyskland som værtsnation er selvskrevet en plads i slutrunden, så var Danmarks vej til EM brolagt med skuffelser og vanskeligheder. Men med stædighed og hårdt arbejde, lykkedes det de danske fodboldherrer med sejren over Slovenien på 2:1 at komme med på vognen, som til sommer vil kunne sætte kurs mod nabolandet.

Men modsat så mange andre, så har vi i grænselandet meget mere at glæde os til og det er – vel at mærke – på hjemmebane.
Hvor EM for de kvalificerede landes nationalmandskaber mobiliseres 14. juni 2024 med åbningskamp i  München på “Munich Football Arena” og med finale på “Olympia Stadion” i Berlin måneden efter, så fløjtes parallelt Europamesterskabet i fodbold for de europæiske nationale mindretal i gang, kaldet Europeada.

For værtskabet af Europeada står grænselandets mindretal, som betyder at bolden vil rulle såvel nord som syd for den dansk-tyske grænse, nemlig i Sønderjylland og Sydslesvig.
Første gang Europeada så dagens lys, var tilbage i sommeren 2008 i Schweiz, den anden af slagsen var i 2012 med det sorberske mindretal i Tyskland som vært, i 2016 var det Sydtyrol i Italien som blev begavet med værtskabet og i 2020/2022 var det slovenerne i den østrigske delstat Kärnten, som lagde stadions og græs til.

Intentionen bag og planen med afholdelsen af Europeada hvert fjerde år er dels at styrke sammenholdet blandt de europæiske mindretal, dels at sætte fokus på og synliggøre de kulturelle udfordringer, som kan være forbundet med at være en del af et mindretal. Modsat andre mindretal så har vi i Sønderjylland og Sydslesvig gode kår og rammebetingelser, takket være ikke mindst Bonn-København erklæringen af 29. marts 1955, som har til formål “...at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem kongeriget Danmark og forbundsrepublikken Tyskland”, som det udtrykkes.
Videre henvises der i erklæringen til artikel 14 i den europæiske konvention“ ...ifølge hvilken alle de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres enhver, således at ingen må underkastes forskelsbehandling på grund af sit tilhørsforhold til et nationalt mindretal (…)“.

Valget af det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland som værter, kunne derfor ikke være meget bedre. Ikke fordi vi skal belære andre lande og deres mindretal, men fordi vi med værtskabet i 2024 i al beskedenhed rent faktisk har noget at byde på.

At Europeada er en oplagt mulighed for at skabe opmærksomhed omkring grænselandet og mindretallene, gør SSF-formand Gitte Hougaard Werner ikke nogen hemmelighed ud af.
Ifølge formanden betyder det “… utrolig meget for os, at vi står sammen om Europeada - både internt i mindretallet og sammen med de andre mindretal”, som hun formulerede det i en til formålet udsendt pressemeddelelse.

Spørger man formanden for Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen, så er der “...ingen tvivl om, at det her bliver en stor opgave (…)“. Men når det er sagt, så skal man også huske, at vi er stærke mindretal med meget gode forudsætninger, og vi har nu muligheden for at vise, at man netop kan opnå rigtig meget, når man - også på tværs af grænser - står sammen om en fælles sag”, som han udtrykker det.

Og opgaven bliver helt sikkert en udfordring og stor mundfuld for mindretallene i Sønderjylland og Sydslesvig, og det er selvom det danske og tyske mindretal ikke skal opfylde lignende krav, som ved EM-slutrunden i Tyskland. Blandt flere krav, som Uefa stiller tæller blandt andet krav om tre fodboldstadioner med minimum kapacitet på 50.000 pladser, tre med minimum kapacitet på 40.000 pladser og fire stadioner med kapacitet på minimum 30.000 pladser.

Selvom kravene er noget mindre ambitiøse til værtskabet for Europeada, og at vi i Sønderjylland og Sydslesvig heldigvis ikke skal stille stadioner med samme kapacitet til rådighed, er det ikke ensbetydende med, at man i det sønderjyske og sydslesvigske kan tillade sig, at hvile på laurbærrene.
Ruven Möller, som er projektleder for Europeada har brug for mange gode kræfter at kunne trække på om begivenheden skal blive en god oplevelse for både spillere og publikum.
Der vil være brug for frivillige til at påtage sig hvervet som teamguide for de deltagende hold, for medhjælpere i pressecentret og i stævneledelsen, til at bistå Greenkeeperne, servering af mad og drikke, transport af dommere og hold, organisering af rammeprogram, og opbygning af scener for blot at nævne nogle af de mange opgaver, som skal besættes.

Til det gode formål, har den tyske forbundsregering i Berlin i sidste måned givet lovning på hele 250.000 Euro hvilket selvsagt vækker glæde hos projektlederen om end det langtfra er nok, men det er i hvert fald en god begyndelse, og med donationen viser Tyskland at man vil sine mindretal.

Det ville derfor klæde den danske regering om et lignende løfte blev afgivet. Om beløbsstørrelsen skal være den samme, er og vil forblive en politisk beslutning, men med tanke på regeringens ivrighed om at tiltrække store sportsarrangementer til landet, bør Europeada helt klart tilgodeses.
Modsat de store arrangementer som Tour de France, VM i cykling og håndboldsmesterskaber og tennisturneringer m.fl., så skiller Europeada sig ikke blot ud på den gode måde, men gør faktisk en forskel for mennesker, som rækker længere end blot omtale og en oplevelse.

Selvom vi skal holde sport og politik afskilt hvor naivt det end kan lyde og i realiteten er, tænk blot på valget af Qatar som værtsnation for VM i fodbold i 2022 og det sandsynlige valg af Saudi Arabien for samme i 2034, så kan og vil Europeada alt andet lige kunne skabe bedre vilkår og forudsætninger for andre europæiske mindretal, som ikke nyder ligeså gode forhold som det danske og tyske mindretal.

Kendetegnende og eftermælet for Qatars værtskab var udnyttelse af mennesker og krænkelse af deres liv og rettigheder, og meget bedre bliver det ikke om Saudi Arabien skulle valgt til at stå for værtskabet i 2034, taget i betragtning at landet er eneste kandidat.

Anderledes, helt anderledes forholder det sig for Europeada, som vil stå og står for det stik modsatte. Med Europeada vil mindretallene i fællesskab og hver for sig kunne arbejde for stadig bedre rammer og et bedre liv som netop mindretal, og ikke mindst som menneske.

Nogen som også den danske stat, ligesom den tyske, ufortrødent bør bakke op om, herunder også økonomisk. Men med tanke på Stephanie Lose som protektor – sammen med den tyske vicekansler og økonominister Robert Habeck - for Europeda og hendes genvalg 18. november i Herning som næstformand for Venstre og indtrædelse i SVM-regeringen, synes perspektiverne for et helhjertet dansk engagement gode.

Mehr lesen

Leserbrief

Antje Beckmann, Elke und Herbert Delfs
„Horups Hotelträume …“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Bekymret for det ekstreme højre“

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Natur und Klima können Hand in Hand gehen“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Sundhedsvæsenet i krise“

Leitartikel

Marle Liebelt Portraitfoto
Marle Liebelt Hauptredaktion
„Sexismus in der Minderheit: Menschen wie Maike Minor brauchen Rückhalt“

Kulturkommentar

Claudia Knauer
Claudia Knauer
„Zwischen onboarding und claims“