Leserbrief

„ Lokalplan for enhver pris“

Lokalplan for enhver pris

Lokalplan for enhver pris

Alf Ingfeldt og Anders Koch-Hørlyck
Apenrade/Haberslund
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Alf Ingfeldt und Anders Koch-Hørlyck fordern den Stadtrat auf, den Bebauungsplan für das geplante Großprojekt in der Stadtmitte von Rothenkrug so zu ändern, dass das dort entstehende Gebäude nicht so hoch wird.

Alt tyder på, at byrådet onsdag i denne uge vedtager lokalplanen for Rødekro Midt. En lokalplan, der tillader en bebyggelsesprocent på 145, og dermed er vejen banet for at der kan opføres et stort boligkompleks på 48 lejligheder. Et boligkompleks, der vil ændre hele byrummet i sådan en væsentlig grad, at der er grund til bekymring. En bekymring, som mange giver udtryk for i deres høringssvar, men det har ikke ændret noget væsentligt ved lokalplanen. Lokalplanen er blevet tilpasset bygherrens ønsker.

Det der undrer og bekymrer os, er størrelsen på byggeriet, især ud mod Hærvejen, som kommer til at blokere for luften og lys ind til byrummet - eller skal vi sige den berømte bypark, som ingen aner størrelsen på end ikke de politikere der indtil videre har stemt ja. En skriver: ”Den bliver mindre end forventet. En anden skriver, at et kvalificeret bud er 1200 m2. Fakta er, at det vides ikke, det kan lige så godt ende med en lille græsplæne. Er det vi ønsker os for byrummet? Ikke os.

Vi undrer og bekymrer os også over selve retorikken, der bliver brugt i denne sag. Når man stiller undrende spørgsmål under et borgermøde, så bliver der henvist til, at man bare kan skrive det i høringssvar. Det er der ikke meget dialog i.  Når man ellers stiller sig tvivlende til processen/ beslutning, så får man at vide, at man bare skal være glad for, at der endelig sker noget og at vi ikke skal vente 10 år mere. Man sidder nærmest med en følelse af, at vi som borgere i Rødekro, bare skal klappe i vores små hænder, og så acceptere en lokalplan/ et boligprojekt for enhver pris. Prisen kan også blive for høj. Er det den måde vi ønsker dialogen skal være mellem borgerne og politikerne?

Nej, vi er ikke imod, at der sker noget i midtbyen i Rødekro. Vi er heller ikke imod boliger, men er det nødvendigt at ændre bybilledet så meget, at det nærmest kun består af mursten? Vi tror desværre ikke det er gået op for alle, hvor stor en ændring af byrummet det er. Når det først står der, så er det for sent.

Hvis man synes, det har taget for lang tid at få gjort noget, så kunne kommunen for lang tid siden have overtaget området og skabt et byrum til glæde for skatteborgerne. Det gør man jo andre steder i kommunen, læs Aabenraa, men ikke her i Rødekro. Her skal byrummet lukkes til med boliger og kvæle den smule luft, der er tilbage.

Så en opfordring herfra er: Gør byggeriet mindre ud mod Hærvejen, så der bliver en sammenhæng og bred passage mellem Østergade og Hærvejen.

Alf Ingfeldt,
Haberslund  og

Anders Koch-Hørlyck,
Rødekro,
byrådskandidater for Det Konservative Folkeparti.

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Eine CO₂-Steuer-Steuer auf die Landwirtschaft wird auch dem Meer helfen. “

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Vi må betale af egen lomme!“

Leserbrief

Kunstsammler Christian Panbo
Hanns Peter Blume
„Besuch im Kunstmuseum mit Christian Panbo“

Leserbrief

Meinung
Gunnar Pedersen
„Søfartsmuseet skal da ligge ved vandet! “

Leserbrief

Meinung
Kristian Pihl Lorentzen
„Hærvejsmotorvejen som grøn energi- og transportkorridor“

Leserbrief

Meinung
Asger Christensen
„På tide med et EU-forbud mod afbrænding af tøj“