Efter at have læst Helge Poulsens sidste indlæg den 12. august 2020 i den elektroniske udgave af Der Nordschleswiger må jeg konstatere, at han angiveligt ikke kan eller vil tage stilling til det, man skriver til ham.

Tværtimod skyder han mig påstande, meninger og holdninger i skoene, som jeg aldrig har givet udtryk for, ligesom han er mester i at tilpasse virkeligheden til egne postulater. Noget sådant er i en historikers øjne helt uacceptabelt, idet den uddannede og professionelle historiker gør det modsatte, nemlig at tilpasse sine teser til den virkelighed, som måtte fremgå af hans arbejde med de historiske kilder.

At Helge Poulsen absolut ikke mestrer en professionel historikers arbejde, fremgår med al tydelighed af hans sidste indlæg. Men der er nu heller ingen, der forlanger, at HP skal være professionel historiker; men til gengæld kan man med rimelighed kræve af HP, at han ikke manipulerer og fordrejer andres synspunkter og dermed gør sig løgnagtig. Da dette er tilfældet, samtidig med at han er total resistent over for andres meninger, hvilket også fremgår af hans antityske skriblerier gennem knap 20 år i bl.a. Der Nordschleswiger, Flensborg Avis og JydskeVestkysten, har jeg andet at bruge min kostbare tid på end på en såkaldt debattør, som ethvert seriøst argument preller af på som vand på en gås.

Hvad der virkelig kan undre mig, er, hvilke bevæggrunde HP har til sin konstante, mangeårige nedrakning af alt, hvad der er og blot vedrører tysk. Som afslutning på mit sidste indlæg skrev jeg om Helge Poulsens ytringer: „Det nærmer sig unægtelig paranoia.” Nej, det ER paranoia! Og skulle HP ikke kende det oldgræske ord, skal jeg gerne oversætte det til dansk: „galskab, forrykthed eller fejlagtige opfattelser af den ydre virkelighed, som er baseret på forkerte slutninger.”

Dermed vil jeg blot afslutningsvis bekendtgøre, at enhver form for fremtidig korrespondance i medierne med HP er afsluttet for mit vedkommende. For hvad angår hr. Helge Poulsen, er den mest rammende karakteristik Dantes ord: „Her lades alt håb ude.”

Jørn Arpe Munksgaard, historiker, lektor emeritus
Rosenvænget 26, 6230 Rødekro