Leserbrief

„Elefanten i rummet er i Aabenraa en hval“

Elefanten i rummet er i Aabenraa en hval

Elefanten i rummet er i Aabenraa en hval

Philip Tietje
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Das Venstre-Stadtratsmitglied Philip Tietje appelliert in der Debatte um das Bauprojekt „Der Wal“ (Hvalen) von Horup Byg an die Kompromissbereitschaft aller Beteiligter – um die Entwicklung in der Stadt zu fördern, ohne die Menschen und die Landschaft zu überfordern.

På onsdag afholdes kommunens hidtil største borgermøde med over 900 deltagere, hvor både tilhængere, modstandere og nysgerrige får en præsentation af både Transforms rapport og Horups præsentation af projektet.

 Men i avisspalterne, på de sociale medier og ved køledisken er der taget hul på debatten om Horups konkrete projekt. Desværre synes jeg ofte, at debatten bliver for unuanceret. Et stråmandsargument, som med jævne mellemrum bliver fremført, er, at hvis man er imod det konkrete projekt, så er man imod udvikling. Det er en falsk modsætning.

Det er ikke, fordi jeg ikke ønsker udvikling, at jeg er særdeles kritisk overfor det konkrete projekt - tværtimod. Jeg har kæmpet for udvikling af vedvarende energi, erhvervsudvikling og byudvikling i hele min politiske karriere og taget mine tæsk for det. Jeg har aldrig været forskrækket for udvikling. Men man skal tænke sig om og gøre sig umage.

 Jeg er langt fra begejstret for “Hvalen”. Jeg synes ikke, man har gjort sig umage med at indpasse projektet til omgivelserne. Projektet er ganske enkelt for monumentalt, for stort til denne placering midt i Tunneldalen. Man har ikke gjort sig umage med at købe hele karreen og efterlader nogle borgere i, mildest talt, en mærkelig boligsituation. Foruden det har jeg mine berettiget tvivl om det overhovedet er foreneligt med planloven og om projektet overhovedet kan finansieres.

 Det kunne virkelig være fremragende, hvis den offentlige debat kunne komme til at handle om, hvordan vi indpasser Horups fremragende vision om et kombineret bolig- og hotelbyggeri på denne markante placering, og hvor meget vi vil gå på kompromis med højde og bebyggelsesprocent for at realisere denne ambitiøse tanke om et nyt hotelbyggeri på matriklen.

Desværre har Horup ikke gjort meget for, at vi får en nuanceret diskussion. Han bebuder, mere eller mindre klart, at det er det konkrete projekt eller ingenting. Han forplumrer diskussionen med tegninger af et musikhus og badeanstalt ude i vandet, som i realiteten ikke har noget med hotelbyggeriet at gøre. Altså ikke noget Horup vil betale eller drifte selv. Altså en ambition på skatteborgernes vegne.

Også i denne sag skylder vi politikere, borgerne at tage ansvar og få meldt noget ud til både investorer og borgere.

Philip Tietje,
Byrådsmedlem (Venstre)
Sønderskovvej 107, 
6200 Aabenraa
mobil: 61336677
pti@aabenraa.dk

Mehr lesen

Leserbrief

Jan Køpke Christensen
„Hjertelig tak, Paul Sange“

Leserbrief

Meinung
Preben Rasmussen
„Om at opretholde en armslængdes afstand“

Leserbrief

Jan Køpke Christensen
„Kæmp for Nørreport som grøn oase“

Leserbrief

Preben Rasmussen
„Kom nu ud af busken“

Nachruf

Meinung
Hans Schmidt Lindholm
„Farvel til Skærbæk-høvdingen“