Leserbrief
„Hvad sker der nu med Hvalen?“
Hvad sker der nu med Hvalen?
Hvad sker der nu med Hvalen?
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Der Apenrader Preben Rasmussen hat trotz Bürgertreffen und Stadtratssitzungen immer noch Fragen zum Bauvorhaben „Hvalen“.
Et borgermøde og en offentlig høringsperiode er afviklet.
Politikerne har indtil nu valgt at tie for ikke at forstyrre borgernes mulighed for at danne sig egen mening om Hvalen.
Nu er tiden så kommet, hvor vi skulle høre hvad politikerne mener. Et JA eller NEJ til Hvalen i den udformning og med det volumen, som Per Horup ønsker.
Alt eller intet, som Per Horup sagde på borgermødet.
Hvad får vi ? En gang lirum larum. Sort snak uden mening. Intet om Transforms sønderlemmende kritik af Hvalen. Intet om den manglende arkitekturpolitik. Ingen retningslinjer for hvor der kan bygges højt eller højhuse. Intet om den manglende planlægning af byens udvikling.
Der er en analyse af det fremtidige boligbehov i kommunen undervejs. Hvorfor ikke vente på den ?
Hvordan vil Hvalen påvirke planerne om styrkelse af midtbyen (boliger nord for Kilen) ?
Hvis hoteldelen ikke er profitabel, kan den del så omdannes til boliger ?
Hvor er respekten for de kvalificerede og velargumenterede høringssvar, der afviser Hvalen ?
Naboer der truer kommunen med retssager og erstatningsansvar.
Nu ved vi, at Arne Ley Petersen er inhabil i behandlingen af sagen om Hvalen.
Hvorfor ?
En udvalgsformand (Dorte Soll) der er på fornavn og „kære“ med Per Horup.
Er der andre byrådsmedlemmer med så tæt tilknytning til Per Horup og hans aktiviteter, at de anstændigvis bør erklære sig inhabile ?
Skal borgerne indstille sig på, at byrådet i nattens mulm og mørke beslutter at give efter for Per Horup ?
Preben Rasmussen,
Kirkebakken 15,
6200 Aabenraa