Leserbrief

„Aabenraas søfartshistorie skal fortælles ved vandet!“

Aabenraas søfartshistorie skal fortælles ved vandet!

Aabenraas søfartshistorie skal fortælles ved vandet!

Gunnar Pedersen
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Der Apenrader Gunnar Pedersen antwortet in seinem Leserbeitrag auf den Vorschlag, das zukünftige Kunst- und Seefahrtsmuseum im Gebäude des „VUC“ zu platzieren, statt ein neues Gebäude am Hafen zu bauen. Pedersen nennt einige Gründe, die gegen den Vorschlag sprechen.

Det var et frisk pust til en hensygnende museumsdebat, som byrådspolitiker og museumsejer, Christian Panbo, kom med i sit læserbrev:  „Lav VUC-glødelampebygningen om til et nyt museum“.  Et overraskende forslag. Men måske et vigtigt bidrag til at få liv i visionerne om et nyt kombineret kunst- og kulturhistorisk museum på Kilen.

 Panbos læserbrev blev fulgt op med et læserbrev af Henning Wollsen med overskriften: „Et kommende Søfarts- og Franciska Clausens museum i  Aabenraa?” Her stiller Henning Wollsen spørgsmålet: „Kan et søfartsmuseum ligge godt 7 minuts gang fra vandet?” Der er sikkert mange svar på Henning Wollsens spørgsmål. Her kommer mit lange svar:

 Jeg har i årevis håbet på et spændende søfartsmuseum, placeret tæt ved havnen. Og det gør jeg fortsat. Min interesse for Aabenraas søfartshistorie begyndte, da jeg kom til Aabenraa i 1955.  Jeg oplevede en interessant og tilgængelig havn og en by med ”De Tre Makreller” i Byvåbnet. En havn med fiskekuttere, fiskesalg og friskrøgede makreller.  

Men jeg har også med tiden oplevet en langsom ændring omkring havnen: Større skibe, terrorsikring, nedgang i fiskeri. Og også en faldende interesse for historien.  Planerne omkring en opfyldning af Sydhavn var en udløber denne ændrede interesse: mindre plads i havnen til et ”Maritimt Åndehul”.

Da planerne om lukning af Enstedværket kom frem, var vi mange som troede, at Aabenraa havn ville flytter sine væsentligste aktiviteter til Ensted, så der igen kunne blive plads det ”Maritime Åndehul”.  Men det blev der ikke. Aabenraa havn udvikler sig fortsat både ved Aabenraa og ved Ensted. 

Men samtidig med udviklingen omkring Aabenraa Havn og Ensted Havn føler jeg også en dalende interesse omkring søfartshistorien og byen med ”De Tre Makreller” i byvåbnet. Hvor i byen mærker man, at man er i en by som har hele sin baggrund i søfart og makreller? Ved „Aabenraa by Night” eller „Street-food” ved Nørreport?

Christians Panbos friske pust under museumsdebatten er måske det, der skal til for at få afklaret, om Aabenraa stadig er en historisk Søfartsby og opbakning til at fortælle historien på et flot museumsbyggeri på Kilen?

Jeg er fortsat fascineret af fortællingen om Aabenraas spændende fortid, og at den kan blive fortalt på en aktiv måde. Men den skal fortælles ved vandet, hvor der kan skabes plads til det ”Maritime Åndehul” eller den ”Maritime Kulturhavn”, som historien fortjener. Med plads til alle former for maritime aktiviteter.     

Historien behøver ikke at blive fortalt i en flot bygning. Men den skal fortælles ved et tæt samspil med aktiviteter i et havnebassin. Nyhavn er det rigtige sted. Men det forudsætter, at Aabenraa Havn vil afgive den nødvendige plads på land og i havnebassinet.  

Gunnar Pedersen, 
Slotsgade 18b,
6200 Aabenraa 

Die in diesem Leserinnen- oder Leserbrief vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Gunnar Pedersen
„Mens vi venter på Søfartsmuseet på Kilen ...“

Leserbrief

Meinung
Preben Rasmussen
„Hvad sker der nu med Hvalen?“

Leserbrief

Meinung
P. C. Jørgensen
„Er byrådet i panik?“

Leserbrief

Meinung
Severin Sivesgaard
„Udbygningen af vore plejecentre“

Leserbrief

Meinung
Rainer Naujeck und Christian Dirschauer
„Grenzüberschreitende Zusammenarbeit in Gefahr“

Leserbrief

Claus Plum und Peer Monger
„Die Fernwärme der Zukunft sollte belastbar sein“