Nachruf

„Lassefar er ikke mere“

Lassefar er ikke mere

Lassefar er ikke mere

Hansi Aastradsen
Hadersleben/Haderslev
Zuletzt aktualisiert um:

Hansi Aastradsen würdigt den verstorbenen Lasse Petersen wegen dessen Verdienste um das Kløften Festival und als einen Menschen, der stets ein offenes Ohr für seine Mitmenschen hatte.

Med beskeden om Lasses død har vi på Storescenen mistet en god ven og tidligere stagemanager.

Lasses engagement var stort og bredt, det meste indenfor kunst og kultur havde Lasses interesse. En Interesse han dyrkede for og sammen med mange mennesker. Mennesker, der lærte Lasse at kende, som en kærlig, omsorgsfuld, interesseret og ikke mindst humoristisk mand.

På Storescenen var Lasse stagemanager i en menneskealder, og var han ikke trådt ud af festivalen og festivalen aflyst, så kunne han have fejret 30 år på Storescenen i år. Vi er mange, der lærte Lasse at kende gennem festivalen, nogle var kollegaer, tidligere elever og andre igen fra den gruppe af musikere, der var lige ved at blive „noget ved musikken” og som Lasse havde været mentor for. Lasses omsorg og helt igennem oprigtige interesse for vores liv og levned gjorde, at øgenavnet Lassefar var mere end blot et øgenavn. Hos Lasse kunne alle få et godt råd og et lyttende øre.

Lasses ledelse af scenen afspejlede helt hans livsfilosofi, der var plads til de „skæve eksistenser” og i høj grad frihed under ansvar.
Alt det tekniske havde ikke rigtig Lasses interesse, „det er I meget bedre til, så det styrer I” var beskeden. Til gengæld var han den, der tog pænt imod musikere og tourmanager og sørgede for, at også de følte sig hjemme og velkommen i vores fællesskab. Ikke alle kendte jo Lasse, iført hans nærmest kultagtige røde jakke, og så kunne armbevægelserne somme tide være lidt store. Så så Lasse på dem med sit skæve smil og sagde grinende: „Nu skal du bare opføre dig ordentligt” – og så var det ligesom sat på plads.

Nu har Lasse slået guitaren an for sidste gang, nu er Lassefar ikke mere, og det er bare så trist.

Vores tanker går til Lasses nærmeste familie og særligt til Guxe, Rune og Jonas.

Æret være Lasses minde.

På vegne af crew på Store Scene
Hansi Aastradsen

Mehr lesen

Leserbrief

Børge Koch und Nils Sjøberg
„Til kamp for naturen“

Leserbrief

Hans-Oluf Meyer
„Wer trägt die Verantwortung?“

Leserbrief

Allan Emiliussen
„Solceller: Vi tager borgernes bekymringer alvorligt“

Mahnung

Bischöfin Marianne Christiansen
„Gleichgültiges Schweigen: Ist es das, was wir wollen?“