Leserbrief

„Hvad sker der på Brugerhuset i Haderslev?“

Hvad sker der på Brugerhuset i Haderslev?

Hvad sker der på Brugerhuset i Haderslev?

Pernille Knudsen
Hadersleben/Haderslev
Zuletzt aktualisiert um:

Pernille Knudsen von der Haderslebener Einheitsliste fordert die Politiker auf, nicht bei Menschen mit psychischen Herausforderungen zu sparen.

Stille og roligt vender mange kommunale tilbud tilbage til hverdagen, men for et af kommunens socialpsykiatriske væresteder, Brugerhuset, er det alt andet end en hverdag, brugerne kommer tilbage til.


Værestedet, som er for psykisk sårbare borgere, må kun have åbent mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 9-11 og 12-14 samt fredag kl. 9-11. Det er en meget reduceret åbningstid i forhold til det vanlige. Ikke nok med det, så bliver en af de faste medarbejdere fra den ene dag til den anden flyttet til værestedet Kolibrien i Vojens, så er der kun en fast medarbejder tilbage til samtaler, aktiviteter og rengøring. Dog er en vikar udpeget, men kun til tirsdag og torsdag kl. 9-11, altså 2 x 2 timer ugentligt. Trods det er oplyst overfor brugerne, at udlån kun er frem til udgangen af august, så er det stadigt et stort tab for en flok psykisk sårbare i kommunen.


De psykisk sårbare på de socialpsykiatriske væresteder har behov for at komme tilbage til en fast base og faste rutiner. Det tilbyder kommunen dem ikke på nuværende tidspunkt. Der er mange brugere, som råber efter at komme tilbage til det kendte, men de begrænsede åbningstider og ressourcer og ikke mindst det manglende sociale samvær over frokosten på værestedet skiller i stedet for at samle.


To brugere har forsøgt at lave tilbud til brugerne siden påsken, fordi brugerne savnede fællesskabet og det sociale liv, men det er fysiske aktiviteter som gåtur og stigegolf. Det har samlet de stærke af brugerne – dem som selv kunne komme ud ad døren.


Men hvad med de brugere, som stadig sidder derhjemme bag en lukket dør og skal have hjælp til at komme ud igen? Hvor er personalet henne til at træne disse til at komme tilbage igen, når personalet samtidigt bliver reduceret så kraftigt?
Nu må politikerne komme på banen og give socialpsykiatrien et løft i stedet for sparekniven. Der er et stort behov for et løft for de psykisk sårbare, så de kan komme tilbage – og atter vil kunne bidrage til fællesskabet og arbejdslivet igen.


Pernille Knudsen,
Enhedslisten Haderslev

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Hilsen til forårssolen“

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Tillid og troværdighed“

Leserbrief

Meinung
Jørgen Holstener Larsen
„Juristische Untersuchung – ein demokratisches Problem“

Leserbrief

Meinung
Svend Brandt
„Dansen om den varme grød“