Leserbrief

„Hånd i hånd med politik og Jens Christian i 50 år“

Hånd i hånd med politik og Jens Christian i 50 år

Hånd i hånd med politik og Jens Christian i 50 år

Flemming Just
Hadersleben/Haderslev
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Autor Flemming Just blickt anlässlich der goldenen Hochzeit des prominenten Paares Gudrun und Jens Christian Gjesing zurück auf ein halbes Jahrhundert.

På fredag er det et halvt århundrede siden, rødstrømpen Gudrun og den fromme Jens Christian Gjesing blev gift.
Han var en nydelig og from ung mand. Syntes hun. Hun var en smuk, ung pige. Med ben i næsen. Syntes han.

Det er den ultrakorte historie om, hvordan Gudrun og Jens Christian Gjesing lagde frøet til det 50-årige ægteskab, parret kan fejre fredag den 25. juni som et guldbryllup.

Hun var 20 og han 21 år, da de i 1969 blev „sådan rigtigt kærester” til en fest i København. Forinden havde Gudrun og Jens Christian gået og kigget hinanden lidt ud, når de mødtes i det landsdækkende kristne og sociale arbejde, de begge deltog i.

Han var fra Viborg og hun var fra Kgs.Lyngby. Men begge var vokset op med nogenlunde samme baggrund. I familier med en stærkt forankret kristen baggrund. Gudrun med en far, der var kirkeværge og medlem af menighedsrådet, mens Jens Christians far var domprovst i Viborg.

Det var måske også den baggrund – eller måske tidens moralkodeks – der gjorde, at det unge par ikke måtte sove sammen, når de var på besøg hos forældrene. De blev ellers hurtigt forlovede og havde haft ringene på et halvandet år, inden de i juni 1971 blev lovformeligt gift. Med Gudruns svigerfar som præst, men i kirken i Lyngby, for dengang var det det normale, at brudens forældre stod for alt omkring brylluppet. Hvorfor blandt andet gæstelisten næsten udelukkende bestod af tanter, onkler og familie fra begge sider.

 

Helt som Gudruns forældre havde planlagt det, gik det dog ikke. Til stor fortrydelse for især hendes mor bestod brudebuketten af morgenfruer, ligesom brudeparret i Daell’s varehus havde købt en sang, som gæsterne troede, at brudens mor havde skrevet....

Det ærbare samliv mellem de nygifte var i øvrigt tæt på at fortsætte på selve bryllupsrejsen, der gik til Edingburgh i Skotland. På hotellet blev ægteparret Gjesing i første omgang nægtet et fælles værelse, selvom de anførte, at de jo altså var gift. Ja, ja, det siger alle danskere, lød svaret fra receptionisten, der dog lod sig overbevise af behørig dokumentation i form af et bryllupsbillede og herefter tilbød de nygifte hotellets brudesuite.

Jens Christian Gjesing kandidiert erneut zur Kommunalwahl im Herbst. Foto: Ute Levisen

Tilbage i København læste Gudrun og Jens Christian videre. Hun til ergoterapeut. Han teologi for at gå i faderens fodspor. Det var dog titlen som cand.mag. i historie og religion, han forlod Københavns Universitet med i 1975.

Forsynet med en stribe stillingsopslag satte ægteparret sig et års tid senere i en bil og kørte landet rundt. Nu skulle der findes faste job og slås rødder.

Valget faldt på Haderslev. Hun blev ansat i Aabenraa, på en skole for børn med handicap, og han blev en del af lærerstaben på Haderslev Katedralskole. Samtidig med at familien blev forøget med sønnerne Rasmus og Anders.

Den sønderjyske domkirkeby har således været base for familien Gjesing i 45 år, endskønt den har boet i fire huse i perioden. Men 71-årige Gudrun og 72-årige Jens Christian forventer, at adressen Tyrsvej 12 med den storslåede udsigt over Haderslev Dam og det meste af Haderslev by bliver den sidste.

Herfra lever det kendte Haderslevpar stadig et meget aktivt liv. Hun som lokal forperson for Red Barnet. Blandt andet. Og han som byrådsmedlem på 40. år og medlem af EU’s Regionsudvalg i Bruxelles for KL. Blandt meget andet.

Hun med en mangeårig baggrund som børneergoterapeut og forfatter til et dusin bøger om netop det tema. Blandt andet. Han med en baggrund som borgmester i Haderslev i to perioder. Blandt meget andet.

Men umiddelbart foran den milepæl, der hedder guldbryllup, er det måske passende også at gøre status over 50 år som mand og kone. I en tid, hvor cirka halvdelen af alle ægteskaber i dette land resulterer i skilsmisse inden for de første ti år.

 

„Det har bestemt heller ikke været nemt for os hele tiden. Men vi har villet hinanden. Villet, at vores samliv skulle lykkes. Først og fremmest.“

Gudrun lægger ikke skjul på, at hun har været en del af rødstrømpe-generationen. Med en kraftig streg under rød. Derfor var hun ikke den, der bare lagde sig fladt ned på hjemmefronten, da Jens Christian efter godt en håndfuld år som gymnasielektor også kastede sig ud i lokalpolitik. Det betød stort fravær fra hjem, kone og børn.

 

„Pissehårdt” er det ord, der bramfrit falder Gudrun først for om den periode i parrets samliv. Hurtigt tilføjer hun, at hun var nødt til at „være rigtig strid” i allerskarpeste rødstrømpestil, hvilket blandt andet resulterede i, at hun hver søndag aften forlangte en skemalægning af den kommende uge for at sikre, at ægtemanden var hjemme i hvert fald enkelte dage og kunne deltage bare en smule i de daglige forpligtelser.

Guldbrudgommen lægger sig fladt ned, erkender sin brøde og nævner et eksempel på „forsømmelserne”, som han ikke formår at slette af hukommelsen. Da familien Gjesing en aften er alle fire omkring spisebordet, spørger fireårige Anders:

„Mor, hvorfor er far hjemme i aften?”

Yngstesønnen er dog ikke blevet mere politik-forskrækket i sin barndom, end at han nu selv stiller op til byrådet i Næstved i dette efterår. Som socialdemokrat, naturligvis.

Og i udsigtsvillaen på Tyrsvej i Haderslev er der fortsat fuldt blus på Jens Christians politiske lokomotiv, for han genopstiller som bekendt op til kommunalvalget i november.

Nu går det i hvert fald ikke ud over børnene mere. Men heller ikke Gudrun, selvom hun indrømmer, at hun stadig har en snert af den røde strømpe under huden. Tværtimod stortrives hun med en hob af sine egne gøremål ud over arbejdet i Red Barnet. Samtidig er hun endda taknemlig for og stolt over, at ægtemanden fortsætter i politik. Især hvis han fortsat kan arbejde med udsatte børn og familier – og de ulykkelige sager om tvangsfjernelser.

„Her er der brug for et erfarent og vidende menneske, som Jens Christian, for det er vanskelige og ulykkelige sager”, mener guldbruden.

Gudrun Gjesing ist unter anderem Frontfrau für Red Barnet in Hadersleben. Foto: Ute Levisen

Jens Christian kvitterer ved at påpege hustruens kompetencer, som hun har udfoldet ved at skrive fagbøger og undervisning og foredrag over det meste af verden. Viden og kompetencer, der nu kommer Red Barnet til gode.

„Og så er hun jo blevet mildere med årene“, smiler ægtemanden skælmsk. Hun har også altid været rigtig god til at dyrke sociale relationer med andre mennesker.

Noget Gjesing-parret uomtvisteligt har haft og stadig har sammen, er at rejse. Guldbrudeparret har oplevet det meste af verden. Såvel alene som med børn, svigerbørn og børnebørn.

 

Hvis der er en formel på et 50-årigt ægteskab, mener Gudrun og Jens Christian, at man især skal fokusere på det, begge er gode til. Men også det, man er gode til sammen. Hvad angår det sidste falder svaret straks: at rejse.

„Vi har ikke samlet nogen formue sammen. Til gengæld er kistebunden fyldt med en bunke dejlige rejseminder, som vi aldrig ville have været foruden...

PS: For alle, der har lyst til at kigge forbi, holder guldbrudeparret åbent hus på dagen fredag 25. juni fra klokken 9 til klokken 17. 

Flemming Just
Kongevej 73
6100 Haderslev

 

Mehr lesen

Leserbrief

Svend Brandt
„Stor opgave for borgmesteren“

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Hilsen til forårssolen“

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Tillid og troværdighed“

Leserbrief

Meinung
Jørgen Holstener Larsen
„Juristische Untersuchung – ein demokratisches Problem“